Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Bukdahl: Hamlets Skygge - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hamlets Skygge.
for den ene Generation er Livets Kyst, er Gravens Bred for
den anden.» Saa smukt falder Høstlyset over Johs. V. Jen
sens Prosa. Den gamle Jordomsejler spiller med Sordin og
faar listet endnu dybere Klange af Skønhed op af sit In
strument.
Men i sin Komposition, i den skjulte og aabenbarede
Mening gaar han lige hidsig paa i denne Bog som i de andre.
Denne Bogs Mening udover den skønne Poesi er at fastholde
en sammenhængende Udvikling indenfor Dyreriget, der slatter
med Mennesket. Jeg er ikke i Stand til at vurdere Bære
evnen af hans naturhistoriske Betragtninger. De lærde om
det. Men hans Mening set i Sammenhæng med de senere
Arbejder er klar nok: Mennesket skal gaa paa Pläds i Natu
rens Sammenhæng og alene føle sig medsammensvoren med
den Verden, der er Udviklingens Val- og Kampplads. Det er
dette man kalder Naturalisme. Som det højeste Udtryk for
Udviklingen skal Mennesket være sig seiv nok, naturligvis
ikke i social Forstand, thi i hin Medsammensvorenhed ligger
en filantropisk Forpligtelse, men i individuel. Med andre
Ord: For Johs. V. Jensen er Udviklingslæren ikke alene en
Forklaring paa Livets Sammenhæng, men ogsaa paa Livets
Mening og Formaal. Han vender da skarp Front mod
Kristendommen og enhver aabenbaret Beligion, for ham slog
Darwins «Arternes Oprindelse» Bibelen ihjel, ikke alene dens
Naturforklaring, men dens Menneskeværdsættelse. Der er
noget konsekvent i hans Holdning her, seiv om man ikke
undgaar Følelsen af, at den er noget sammenbidt anstrengt.
Hans Forstand synes her at gaa paa Tværs af hans Instinkter.
Han vil have Bet. Paa Trods og Tværs af det religiøse Ge
myt, han ejer. Med kold, dirrende Bo bekæmper han det i
«Introduktion til vor Tidsalder», han rejser rundt paa Kloden
for at finde den inderste Hemmelighed i Nordboens Beligiø
sitet. Han tænker i store Epoker og i smaa Stykker, lige
meget hjælper det. Beligionens lange Skygge forfølger ham.
Selve hans Sindelag er jo metafysisk. Her er vi ved Mod
sigelsen i den sidste Fase af hans Produktion. Han ligger
ikke længere paa Bejse efter et tabt Land, baaret af sin egen
Udvés Bytme. En ond Skæbne førte ham som Columbus
hjem i Lænker. Han tumler nu paa Stedet med hele sin
darwinistiske Livsforklaring. Man hører det stundom rasle i
401
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
