Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Bukdahl: Hamlets Skygge - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jørgen Bukdahl.
hans skønne Prosa, den skal paa Kommando gøre Mirakler
for at skabe noget af Visionens Skær over en rent biologisk
Företeelse. Han raser mod Kristendommen, fordi den smer
ter inde i ham seiv, fordi selve det religiøse Sindelag var
hans Emigrationsuros Forudsætning.
Han har lagt Digtningen til Side og ihærdigt gaaet paa
Korstog for en Mening, der efter sin Udformning mere peger
paa et Vækstvilkaar end et Vækstformaal. Vil han hermed
døve noget af en Tvivi i sit Hjerte om sin Tros Tilstrække
lighed? Thi Evolutionslæren er jo ingen Moral, den er et
Synspunkt, den placerer Mennesket, den værdsætter det ikke.
Om den er Løgn eller Sandhed er ret ligegyldigt, nåar Talen
er om Menneskets Sind. Og det er dér, Slaget skal staa.
Det er muligt, at vi fysiologisk har en eller anden Halv
abe til Fætter, men vi er af en anden Aand, som Luther
sagde, og det er det afgørende. Det er ligegyldigt for Aanden
om Jorden er rund eller flad, om den gaar rundt om Solen
eller omvendt, om vi er Lamarckister, Darwinister eller gam
meldags Lutheranere. Det kan influere paa vore Overvejel
ser angaaende Tilværelsens sande Sammensætning og vor
Stilling i den, det kan pirre den højere Form for Nysgerrig
hed, der hedder vor Erkendelse, og vi er glade til, der er
Gaader nok at gætte, der vil dog altid være en Gaade til
Rest, og en Vandring paa en Vej, der rent videnskabeligt er
uden Ende, er ligesaa god som ingen Vandring; men alt
dette har intet at sige overfor de Overvejelser, Aanden gør
angaaende den Menneskeværdighed, der er dens moralske
Basis, og denne Menneskeværdigheds Skæbne i Tilværelsen,
der er dens daglige Frygt og Haab. Det er her det religiøse
begynder, ganske uafhængigt af enhver Naturforklaring.
Der skal ikke filosoferes videre over dette, saa meget
mere som Johs. V. Jensen lover os en Fortsættelse af «Dyre
nes Forvandling», han vil kalde «Aandens Stadier». For det
er jo her det gælder. Det er morsomt at vide, hvordan vi
er blevet til, men det er afgørende at vide, hvordan vi er
til. At være eller ikke være. Ak! Hamlets Replik er lige evig
og lige tungsindig. Men med dette Spørgsmaal begynder
Aandens Stadier.
402
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
