Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik Poulsen: Nygræsk Folkedigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9 Samtiden. 1929.
Nygræsk Folkedigtnting.
graeca, og senere har Grækerne seiv fortsat denne Virksom
hed, i Særdeleshed den endnu levende Folkemindesamler
Politis, bistaaet fortræffelig af de græske Landsbyskolelærere.
Endnu digtes der, endnu kan i de fleste Egne af Landet
de græske Bønder og Bondekvinder synge de gamle Kvad og
har Hovederne fulde af de smaa to- eller fireliniede Vers,
Disticha, der kan minde om de norske Stev i deres folkelige
Fynd. Men Poesien taber Terræn, hvor Avislæsningen gaar
frem. Det bliver sjeldnere at opleve en Improvisation. Man
lever videre paa den gamle Overlevering, der iøvrigt er rig
nok til, at en Græker har et Kvad paa Læben for enhver
Situation i Livet lige fra Vuggen til Graven.
Kun en enesle Gang under mine mange Hellasrejser har
jeg oplevet Improvisationen, hørt Digtningens Kilde springe
frem. Det var under et Ophold paa Kreta i 1906. Jeg var
bleven indbudt til Aftenfest ude hos en Maler, der havde et
lille Landsted nærved Kandia, og tre Mænd fra en nær lig
gende Landsby var inviteret for at synge for os i den maane
lyse Sommeraften. Til at begynde med var disse kretiske
Bønder generte ved at være sammen med Franker og ikke
til at formåa til at synge. Vi maatte drikke med dem, senere
danse Kædedans med dem paa Verandaen for at faa deres
Blod i Fart. Da greb den yngste af Mændene sin Bondeviolin,
den tostrengede Kithara og begyndte at spille. Der var ikke
meget mere Afveksling i den Musik end i Cikadernes Sking
ren, men Rytmen var inciterende, og snart sad de to andre
paa Verandaens brede Balustrade, beredte til at kvæde. Mærke
ligere end Sangen var det Øjeblik, der gik forud, nåar San
geren sad stille, tilbagebøjet, med aaben Mund og dirrende
Ansigt, mens Strofen fødtes i hans Hjerne. Naar Værket var
undfanget, klappede Sangeren Kæberne sammen med et Smæld
som en Hund, og nu kom Kvadet, i Klagetone og i Takt
med Melodien. Særlig den ældste af Mændene var ejendom
melig i dette Stadium, i hvilket Kvadet blev til. Hans Øjne
laa tæt lukkede i et Net af sitrende Rynker, men der var
samtidig en forklaret Glans paa hans Aasyn. Den Aften op
levede jeg Homer, som Antiken har fremstillet ham i Kun
sten, og forstod, at det er Øjeblikket før Sangen, den hellige
Inspiration, som Homertypen med den aabne Mund og de
skælvende Træk skal udtrykke.
129
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
