Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik Poulsen: Nygræsk Folkedigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det lyser foran os.
hjem fra Vinhaven.
Nygræsk Folkedigtning.
gravningen. Solen stod saa lavt over Bjergkammen, at dens
Skive formørkedes, hver Gang Spaderne slængte Jorden op
over Skrænten. Da følte jeg det pludselig, som om Mændene
havde vendt sig imod mig og slyngede et helt Skred af Jord
hen over mit Hoved. Det isnede helt ind i Knoglerne. Men
da jeg saa op, var det en lavtflyvende Havørn, hvis kæmpe
mæssige Skygge var gledet hen over mig. Den Morgen for
stod jeg Folkesangens Ørn.
Det er dog ikke alene mørke Minder, Grækerne bevarer
fra Tyrkertiden. I en hel Række Kærlighedssange ser vi de
fattige græske Bønders og Sømænds Beundring for Tyrkernes
smukke og rigtklædte Kvinder. Emirissaen, den søde unge
Emirdatter, er Heltinden i den følgende Folkesang, der bydel
en morsom Parallel til Odysseens Skildring af Nausikaa og
hendes Terner.
«En Emirissa, et velvoksent Pigebarn, fik i Sinde
at tåge ned til Kysten og vaske Linned,
med alle sine Piger og alle sine Slavinder.
De vaskede og lagde paa Hleg og legcde i det tine Sand.
Da rejste der sig en sød Nordenvind og gik ind under
Tyrkindens Skørt og lod hendes Strømpebaand komme tilsyne.
Hele Kysten lyste derved og Kystlandet straalede.
En Lastbaad drog forbi i det samme, tungt låstet med Guid,
med Aarerne ude og raske Knøse ved Aarerne.
Højt skriger Skipperen og raaber til sine Drenge:
Ro, Børa, ro, Ungersvende, for at vi kan komme nær derhen, hvor
Hvis det er et Stykke Lærred, skal Skibet have det.
Hvis det er Gald, skal det være Ungersvendenes Kje.
Men hvis det er et smidigt Pigebarn, skal hun være Kaptejnens Hytte.»»
Dermed er vi inde paa det muntrere Omraade, Kærlig
hedsviserne.
En Sang lyder i sin Ridderlighed som en Trubadurvise:
«Et Stykke Guid og et Stykke Sølv blev skaaret ud af Himlen og faldt
Nogle sagde, at det var en Sky, og andre, at det var Taage.
Men det var hverken Sky eller Taage, men PræStens Datter paa Vej
Hun bærer Æbler i Skørtet, Granatæbler i sit Hovedklæde.
Jeg bad hende om to Æbler, og hun gav mig tre.
ned paa Vejen.
133
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
