- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Firtiende årgang. 1929 /
134

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik Poulsen: Nygræsk Folkedigtning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Et helt Sørgekvad er Digtet :
«Deromme bag i Gyden en gammel Kælling bor,
Dybsindige er Digtene jo ikke:
Frederik Poulsen.
«Nej, Pige, jeg vil ikke have dine Æbler, der bar ligget ved Træets Fod.
Kun de to paa dit unge Bryst attraaer jeg, de, der dufter saa sødt af Moskus.»»
Den græske Folkesangs Heltinde dufter altid af Moskus,
hendes Legeme er slankt som Cypressen, og hendes Bryster
er faste som Æbler eller Citroner.
Saaledes ogsaa i den lille kaade Vise om Jannula og
hendes «Marazaris». Ordet betyder en Mand, som Heden har
udtørret for alle Safter og Drifter. Jeg oversætter i Mangel
af bedre Ord ved Tørfisk.
«Alle de andre Piger i Byen fik raske Knøse til Mænd,
jeg, den lille kønne Jannula, sidder med en Tørfisk hen.
Jeg sætter mig ganske nær til ham, jeg taler, han svarer ikke,
jeg rækker ham Brød, han spiser det ej, og Vin, han vil ikke drikke.
Jeg reder et Leje af tolv Madrasser, tolv Duntæppef fine og bløde:
«Rejs dig, Tørfisk, og kom herhen, rejs dig, o, lad dig ej nøde.
Føl med din tørre Haand hen over mit Lcgem, det sølverskære,
dér vil du finde Majmaaneds Dug, Aprilmaaneds Roser kære,
dér kan du tåge om mine Smaabryster, faste som to Citroner.»»
Vi vender os til de korte Disticha, der synges ved Rund
dansene paa Kirkepladsen under de store Kirkehøjtider og
ofte er henrivende i deres Fynd og Friskhed.
«Kom, Knøse, kom for at danse, kom, Piger smaa, for at kvæde,
kom for at se og høre om Elskov og Elskovens Glæde.
Ad Øjnene gaar Elskoven ind, den næres af Læberne røde,
fra Læberne stiger i Hjertet den ned, slaar Rødder og lægges ej øde.»
Og nu regner det med Vers over Danseringens unge Piger:
«Vin kræver Kastanien
og Nødderne Honning,
Kys Morgen og Middag
mit Hjertes Dronning.»
hun har en dejlig Datter, men en Hund saa hidsk og stor.
Ak, vilde bare Vorherrc mig give lidt Held dertil,
jeg kvalte Hund og Kælling, løb bort med den Datterlil.»
«Jeg undrer mig over Himlens Hvælv, der uden Støtter staar,
jeg undrer mig over dig, lille Fugl, at intet Kys jeg faar.»
Der kaldes til Dansen med følgende Vers:
134

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:37:05 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1929/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free