Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnulf Øverland: Såmanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Endda var ordet
engang en makt, og nu er det bøker og tøv.
Ordet var ild!
Såmanden.
Ingen kan se på mig, at jeg alene
hadde det sande, forløsende ord at si.
Ingen har hørt et muk. Det er snart på det rene
at menneskeheden vanskelig lar sig befri.
Slike sorger kan være temmelig beske,
særlig fordi de gjør sig dårlig på prent.
Går man omkring med denslags troll i æske,
er det vel småt bevendt.
Her skal man sitte henvist til skrivebordet,
siden ligge på hylder og samle støv.
Julebøker! Engang var ordet stål!
Lønnen for den som talte, var ofte et bål!
Det kunde fænge.
Ofte brændte det dem, det var rettet til.
Den som sa dem,
Nå. Også vi kan vel reise os op av en sofa.
Så du et gammelt barn med en sabel av træ
kjæmpe for frisind og fædreland og De no fa?
Der skulde vi vært med!
Jeg har en drøm, som du kanske også kjender:
Jeg er ståt tidlig op; jeg går og sår.
Sæden falder på sten, og solen brænder,
muld blir her endnu ikke på hundrede år.
Nei, vi får drikke ut mens døden venter
skål! Det var ikke dette, jeg skulde ha sagt.
Ordene lager sig seiv, og en fremmed henter
sludderet ut av halsen på mig med makt.
kunde i tilfælde ikke så let gå fra dem.
Ord som har kostet noget, kan leve længe.
283
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
