Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnulf Øverland: Drømmemesteren - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lea sa, at det var försent nu.
Arnulf Øverland.
tid, Jakob var hos ham, så de visste ikke, hvad de skulde
mene, og derfor kaldte de en mand Laban også, når han lot
sig narre. Dog blev Jakob ikke kaldt med Labans navn.
Seiv kaldte han sig heller ikke Jakob, men vilde hete
Israel. For, som han sa : En reisende mand blir snart kjendt.
Men en fremmed mand blir altid vel mottatt.
Lea var ikke ung længer, da Jakob fik hende, og hun hadde
verk i øinene. Jakob hadde også tænkt at klage over hende,
fordi hun ikke var jomfru. Men Lea sa, det kom av, at hun
engang hadde sovet under Jehova, inde i det inderste av teltet.
Det var engang, der var kommet fremmede, så der var trängt
om plass. Og da hadde den høiestes kraft overskygget hende,
så det var ikke noget at snakke om, og Rachel var heller
ikke jomfru.
Jakob hadde seiv set Jehova engang da han visste, at
ingen var hjemme, og han var gåt ind i Labans telt. Han
hadde løftet på et forhæng for at se, om der var noget, og
da var det Herren.
Hellig og forfærdelig var Herren. Han var skåret av
cedertræ og målet med sorte og røde farver. Kroppen lignet
et menneske; men han hadde svinehode.
Jakob husket, at svinet var hellig på grund av sine læn
ders kraft, og ingen måtte æte svinekjøt uten Jehova seiv.
Når Laban stekte flesk til Herren, måtte alle gå ut av teltet.
Laban var alene for Herrens ansikt, når han åt. Dette husket
Jakob, fordi det var i fästen, og han hadde bare spist sur ost
og brød.
Men da han lik se Jehova inde bak forhænget, vilde han
være retfærdig og lægge fra sig igjen det, han hadde fundet.
Men i det samme bøiet Herren sig over ham og slog ham
med en sådan gudsfrykt, at han faldt på sit ansikt og trodde.
Og hver gang han kom til at tænke på dette, måtte han tro
på Gud. Han forstod, at Lea hadde talt sandt, at det var Jeho
va, som hadde overskygget hende, og det var bedst at tie om det.
Men han tænkte også på det, at hun altså egentlig til
hørte Herren, og han hadde tat hende fra ham. Og han var
bange for, at dette var en synd, og vilde helst sende hende til
bake, så Gud kunde få Lea, og han kunde få Rachel isteden.
Lea hadde en pike, som var behagelig i Jakobs øine. Og
430
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
