Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Richter og Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aulestad 20de aug. 1888.
Alexandrissime!
21 - Samtiden. 1930.
Richter og Bjørnson.
Så måtte jeg op i politiken en gang til. Og
jeg blev jo cmorder» dennegang. Jeg gider ikke nu skrive
om det; men at Richter understöd sig at nægte, var det
værste, jeg i sit slags har oplevet. Da jeg læste hans elen
dige telegram til Sverdrup, kunde jeg ha myrdet ham, om
han ikke hadde besørget det seiv. Han var da færdig med
alle og alt. Han var typisk i sin penhed, finhed, tvetydige,
føiende, grænseløse svakhed og godhjærtethed og godvilje.
Han hadde den største skyll for, at her ikke blev rægnskab
og skifte itide; taper vi nu valgene, så er skyllen hans.
Jeg er kommet med, fordi ingen kunde eller vilde.
Præsidenterne var i slægt med Richter; heller ikke de talte,
maske af noget andre grunne, men hadde like liten indigna
tion, like liten fædrelandskærlighed. Derfor er jeg med i
denne kamp uten spor af begejstring. For de andre er ikke
meget bedre. De er ikke likefrem uredelige; men de er
uten ånd og glød for det, de vil; de sitter og pimper sam
men om natten og våser sig træt, så de er uten harmens
eller glædens energi om dagen. Jeg likte mig så lite blant
dem, at jeg foretrak at leve her. Og her er alt vel, bare jeg
hadde en eneste sjæl at omgås. Jeg ejer nu Solbakken, men
jeg har ingen at by at bo gratis der! Vi er fattige, ser du.
Forfærdelig fattige. Men jeg kænner ikke make til land, og
heller intet folk med flere vilkår i. Og om vi taper og skal
ta bedre fat, og kanske vænte på bedre kræfter med, et
opgør som det, jeg inledede her, og som nu foregår, har
der ikke været make til i mange land. I alle fall, hvor jeg
seiv har været med (på Gjøvik og nu sist i Lillehammer)
gjorde jeg dem både røde og bleke; man glæmte at være
både overlegne og usanfærdige. Og hvem, som kan og vil,
kan få se det samme syn af alvorligt folk, som ikke vil tåle
svig. Hadde vi bare tiden for os; men den ynkelige Richter,
som sveg i februar, og de fordømte præsidenter, som hvær
ken rejste sig 1886 den 17de juli og sa: «du lyver!» til
Sverdrup, men tværtom med full viden af at han stod og
løj, gav ham tillidsvotum, og ænda i februar d. å. ikke
tnlie ut, de har sørpet for, at ikke en tyvende del af folket
313
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
