- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogfirtiende årgang. 1930 /
387

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fridtjof Nansen - Knud Rasmussen: «Manden uden Retræte-Linier». Fridtjof Nansen som polarforsker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

«Manden uden Retræte-Linier».
med et mildere Klima støttedes af saa fremragende Forskere
som Nordostpassagens Erobrer, Friherre A. E. Nordenskiöld.
Hidtil var alle Ekspeditioner udgaaet fra den beboede
Vestkyst og havde søgt at trænge frem mod den barske og
øde Østkyst. Nansens Plan gik ud paa, at man skulde starte
fra Østkysten. Og Grunden hertil udtrykker han i følgende
Ord: «Jeg har altid syntes, at den lovpriste Retræt-Linie er
en Fælde for Folk, som ønsker at naa deres Maal. Man
skal brænde sine Skibe og bryde Broerne af bag sig. Da
spilder man ikke Tiden med at se sig tilbage, men har nok
at gøre med at se sig fremover. Det syntes mig den eneste
sikre Vej med Held at tvinge sig gennem Drivisbæltet ind til
Grønlands isspærrede Østkyst, og saa derfrå gaa mod den
beboede Vestkyst med Civilisationens Tillokkelser.»
Planen mødtes med megen Kritik. Netop det, der var
Kærnen i Dispositionerne, reduceredes til en Dumdristighed,
der røbede fuldstændigt Ukendskab til Forholdene.
Men Nansen holdt paa sit, gik nu som altid siden sine
egne Veje og gennemførte sin Ekspedition paa den mest
straalende Maade.
Det videnskabelige Resultat var Opdagelsen af Grønlands
store og übrudte Indlandsis, og det kan siges, at endnu den
Dag i Dag bygger den moderne Glaciologi paa denne første
Nansen-Færds lagttagelser.
Det rent menneskelige Udbytte var vel først og fremmest
et Par Bøger, der afslørede, at Nansen var lige saa fremra
gende en Kunstner og Skribent, som han var Videnskabs
mand og Sportsmand.
«Paa Ski over Grønland,» og «Eskimoliv» er populært
videnskabelige Bøger af højeste Rang. De er begge fyldt med
videnskabelige Oplysninger og Udviklinger, men de er sam
tidig bygget op saa kunstnerisk helstøbt og fængslende og
gennemstrømmes af en saa dyb menneskelig Tone, at man
næppe har deres Mage i den arktiske Literatur. Dette var
ogsaa Grunden til, at Nansen med et eneste Slag kunde erobre
sig Læsere over hele Jordkloden og Beundrere i alle Klasser
og alle Aldre.
Endnu skal omtales den Grundighed, der laa bag alle
Her kom da en Mand sejlende med Skum for Boven!
387

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:37:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1930/0395.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free