Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fridtjof Nansen - Knud Rasmussen: «Manden uden Retræte-Linier». Fridtjof Nansen som polarforsker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knud Rasmussen.
Nansens Foretagender ikke blot i Planlæggelsen, men og
saa i selve Udførelsen. Da han skrev «Eskimoliv» nøjedes
han saaledes ikke, som saa mange vilde have gjort,
med at være i Grønland og fra de Danskes komfortable Hjem
se paa det brogede Liv, der omgav ham. Nej han levede
seiv Eskimolivet flyttede sammen med Grønlændere, spiste
deres Mad, drev Jagt sammen med dem, og sidst, men ikke
mindst imponerende, lærte at ro i Kajak og opnaaede heri
paa en eneste Vinter en Færdighed, som meget faa Europæere
før ham. Og den Kærlighed til det primitive Naturliv, der
gaar gennem hele Bogen, er da ikke, som saa ofte i Litera
turen, et kunstigt Produkt af en kulturtræt Skribent, men
den er et Udtryk for en Mand, hvis Hjærte banker for det
enkle Liv, han seiv er midt oppe i!
Et betegnende Træk for Nansen var da ogsaa den Om
stændighed, at han lige til de sidste Dage, trods al Optaget
hed, holdt Forbindelsen vedlige med den gamle Eskimo, der
havde lært ham at ro i Kajak. Thi Trofasthed var en al
deles udpræget Nansen-Dyd.
Med sin utrættelige Indtrængen i de Forhold, han vilde
skildre, opnaaede Nansen da ikke blot for alle Tider at vinde
de Grønlændere, han skulde samarbejde med, men Resul
tatet af hans Arbejder blev ogsaa lysende Paradigma; saa
ledes er «Til Havs i Kajak» tiltrods for alle moderne Grøn
landsforskere, den mest forstaaende og teknisk set grundigste
Skildring af Kunsten at ro i Kajak, der til Dato er givet, og
Nansen-Tegningerne af Kajakkens Fangstredskaber og hele
Udrustning gengives endnu den Dag i Dag i alle Grønlands-
Bøger, som de mest fuldkomne og instruktive Reproduktioner,
der eksisterer i Literaturen. Og det er dog nu over 40 Aar
siden «Eskimoliv» blev skrevet.
Og nu hans næste Polarfærd med «Fram» 1893—96. Han
siger seiv følgende om dens Planlæggelse :
«Jeg havde faaet den Ide, at der var en stadig Drift af
Isen over de ukendte Strøg rundt om Nordpolen, fra Havet
nord for Bering Strædet i Sibirien og ud i Havet mellem
Grønland og Spitsbergen. Det slog mig, at denne Isdrift
kunde benyttes til at transportere en Ekspedition tværsover
de ukendte Strøg. Det gjaldt blot om at bygge et Skib stærkt
388
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
