Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fridtjof Nansen - Knud Rasmussen: «Manden uden Retræte-Linier». Fridtjof Nansen som polarforsker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Manden aden Retræte-Linier».
nok til at modstaa Isskruningerne. Dette Skib skulde fryse
inde saa langt mod Nord, vi kunde trænge, og saa skulde
vi drive videre nordover gennem de Strøg, som tidligere
Ekspeditioner forgæves havde forsøgt at naa.
Det vilde simpelthen være at arbejde med Naturkræfterne
i Stedet for imod dem!
Her blev samme Princip anvendt som paa min første
Ekspedition. Var vi vel undervejs, vilde der ikke være nogen
Retrætlinie. Vort Haab laa foran.»
Og denne Plan blev ligesom den første angrebet af næ
sten al den Sagkundskab, der eksisterede paa Polarforsknin
gens Omraade. Man paastod bl. a. at Planen røbede en
fuldstændig Foragt for alle anerkendte arktiske Grundsætnin
ger for heldig Navigering!
Colin Archer byggede «Fram», og ethvert Barn kender
Resultatet af den berømteste av alle forrige Aarhundredes
Nordpols-Ekspeditioner. «Fram» stod Færden igennem, og
Nansen og Johansen företog under Ekspeditionens anden
Overvintring fra «Fram» deres Slæde- og Kajakfart længst
mod Nord til 86° 14’ og siden til Franz Josephs Land. Man
kan vel nok sige, at aldrig er der paa nogen Polarfærd givet
et saa stort Eksempel paa Mod og aldrig har hvide Mænd
vist saa fremragende Evner til at kunne klare sig under alle
Forhold. Man havde her to Kraft-Konstitutioner, hvis Mage
vel næppe har betraadt nogen Isflage, og deres eskimoiske
Haardførhed, der var parret med fremragende Fangstdygtig
hed, gjorde det muligt for dem, med tre Maaneders med
bragt Proviant, at øve 15 Maaneders uafbrudt Forskerarbejde,
snart i Skrueis, snart i aabent Vand, snart paa nøgne, storm
piskede Ishavsøer!
Og Resultaterne? Ja, de videnskabelige er let udformet:
Fridtjof Nansen fandt under sin «Fram»-Færd tæt nord
for de nysibiriske Øer Ishavels hidtil ukendte Fastlandsskrænt,
og straks udenfor denne et vældigt Dybhavsbækken, der hur
tigt naaede Dybder paa 3—4000 m. Resultatet heraf var en
af vor Tids største geografiske Opdagelser: det store ark
tiske Ocean! Og hertil knytter sig saa desuden, foruden
meteorologiske og mange andre special-videnskabelige Obser
vationer, epokegørende oceanografiske Opdagelser af grund
læggende Betydning.
389
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
