Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
FORORD
———
Weyses samling af trestemmige sange er et af hans sidste — og et af hans
allerbedste værker. Det er forbavsende lidt kendt, der må eksistere meget få
eksemplarer af det. I midt lange liv har jeg kun et par gange truffet afskrifter
af ganske få af sangene, og først for nylig er jeg stødt paa selve værket. Det
fandtes i afdøde komponist Barnekows efterladte musiksamling. Jeg blev så
begeistret over det, at jeg straks opfordrede Barnekows dattersøn, den unge
organist P. Hamburger, til at udgive det.
Vi har her Weyse i hans allerbedste skikkelse. Først i forholdet mellem ord
og musik. Når Weyse er bedst, — tænk på morgon- og aftensangene —
mærker man altid, at ordene ikke har været ham bare en anledning til at
komponere smuk musik, nej, han elsker dem, han vil med sine melodier, som er
vokset lige ud af ordene, sætte dem i den rigtige belysning, hjælpe dem til at
komme helt til deres ret, med alt, hvad de indeholder. Derfor finder man hos
ham, mere end hos de fleste, den forbavsende „tætte forening af ord og toner“,
derfor kan han, bedre end de fleste, give hver digter sit.
Dernæst i den fine, inderlige og dybe følelse, der udadtil gør sig så lidt
gældende, så lidt vil „præsentere sig“. Det er denne egenskab, som her gjort
Weyses sange til de særlig danske.
Endelig i det udmærkede arbejde. Weyse hører i denne henseende endnu
til den klassiske periode. Han har ikke den romantiske opfattelse af geniet, af
hvem man, fordi han er dumpet ned fra himlen, ikke kræver, at han tager det
så nøje med enkelthederne; kan han blot antyde sine geniale indfald, gør det
ikke så meget, om han sjusker lidt, om han ikke står så farlig fast på jorden.
Weyse derimod føler sig forpligtet overfor opgaven, som han i trofasthed
udarbejder, så at hver enkelthed stemmes ind i helheden, sådan, at det der skal
siges, for alvor kan blive sagt.
Enkelte af sangene er andetsteds fra kendt, men ikke i deres rette skikkelse.
Således „Natten er så stille“, der er optaget i de nyere udgaver af romancerne
og her forsynet med et klaverakkompagnement, der skal være i Weyses stil;
enhver kender af denne stil hører med lethed, at det er uægte, — man gør
ikke sådan hans gode arbejde efter.
Nu, da vi endelig igen har disse sange, sådan som de er fra Weyses hånd,
bør de indtage den plads, der tilkommer dem: intet dansk hjem, der giver sig
af med musik, kan være bekendt ikke at eje dem og kende dem, ingen dansk
skole kan undlade at bruge dem ved undervisningen. Vi må være klare på.
at vi i dem har en af vore fineste og skønneste danske musikskatte.
Th. Laub.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Dec 11 18:55:23 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/sange3stem/0002.html
