Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, David og Hall. Krisen i Danmarks historie 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
David og Hall.
157
kongen:, at han i novbr. skaffede ham viden om, hvorledes
den engelske regering saa paa sp0rgsmaalet om
november-grundlovens stadfæstelse, og at han i decbr. udpegede for
ham Monrad som den, der vilde dänne et nyt ministerium.
David sidestillede disse to handlinger som lige fortjenstfulde
ydelser fra hans side og f0lgelig lige vigtige og nyttige for
kongen.
11. Motivet til 1863-beretningen. Ulige vanskeligere er
det at finde Davids egentlige motiv til 1863-beretningen, sk0nt
han selv stråks meddeler, at han har nedskrevet den, medens
begivenhederne endnu var ham i frisk minde, til brug for
dem, der formentlig engång efter hans död vil drefte det
sp0rgsmaal, om han i sin tid har tilraadet eller fraraadet
kongen at underskrive novemberforfatningen. Motivet synes
herefter nærmest en uselvisk interesse for eftertidens
histo-rikere, der naar denne beretning engång otfentligg0res, her
skal kunne finde rigtige og samtidige efterretninger derom.
Dette motiv for en beretter er imidlertid saa ofte
forekom-mende, at den kritiske historiker vil være tilb0Jelig til stråks
at forkaste det ud fra den erfaring, at ingen skriver
beretning for historikerens skyld, enhver beretning har sit eget
formaal. For Davids 1863-beretning er det afgorende, at den
som paavist helt igennem, for begivenhederne baade i novbr.
og decbr., er aldeles urigtig, endog bevidst usandfærdig; thi
dette viser os, at Davids motiv dertil, hvad angaar eftertidens
historikere, i alt fald har været, at han vilde paatvinge dem
en anden opfattelse af hans del i begivenhederne end den,
som han selv vidste var den rigtige. At en beretter kan
0nske dette, er forstaaeligt, hvor han maa erkende, at hans
politiske handlinger har været skæbnesvangre fejlgreb, som
han vil bortforklare, for at han kan staa saa godt som muligt
i historiens lys. Men dette er aldeles ikke Davids tilfælde;
han mener ingenlunde, at de tjenester, han gjorde Christian
9. i 1863, var af den beskaffenhed, at de for hans egen skyld
burde tilslores, tværtimod — og netop derför skriver han
1874 sin nye beretning, for at eftertidens historikere af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
