Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, David og Hall. Krisen i Danmarks historie 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Erik Årup.
kan faa den virkelige sandhed at vide, der kun kan. tjene til
at stille ham i det smukkeste lys.
Vi kan da ganske lade denne Davids motivering af hans
1863-beretning ude af betragtning; denne maa have haft et
ganske anderledes kraftigt, samtidigt motiv. Et saadant
angiver David da ogsaa selv i slutningen af 1863-beretningen
om novbr.-begivenhederne, idet han siger, at han har fortalt
om dem saa omstændeligt for at nedslaa det udspredte
ufor-skammede rygte, at kongen först havde underskrevet efter
at have spurgt det engelske hof om, hvad han skuide g0re.
Dette er et klart og forstaaeligt motiv for, at David skriver
sin usandfærdige samtidige beretning, og vi maatte anse
det for det endelige og rigtige — hvis Davids beretning var
blevet offentliggjort i et eller andet dagblad i beg. af decbr.
1863 eller selv senere som et forsvarsindlæg for kongens
handlinger. Saa kunde man forstaa, at den 70-aarige
hæders-mand havde gjort sig skyldig deri, fordi han saa det som
sin pligt at forsvare kongen for enhver pris. Man maatte
da nöjes med at haabe, at loyalitet og fædrelandskærlighed
her havde bragt den hojtansete direktor for den danske
nationalbank til for een eneste gångs skyld at stille sig selv
i et andet forhold til sandheden end det, hvori han eliers
befandt sig. Thi det vilde være meget nedslaaende, om vi
deraf skuide slutte, at nationalbankdirektoren ogsaa i andre
tilfælde i sit länge liv med samme lethed havde ladet hojere
hensyn, f. e. til nationalbanken, fremtvinge en saadan
aberration fra hans side. Det er bekendt, at det oftest er de
mænd, som er hæderligheden selv i det borgerlige liv, men
som tilfældigt kaldes til deltagelse i det politiske, der grovest
forsynder sig mod de grundsætninger om sandfærdighed og
loyalitet, som nu engång i det länge lob er og maa være de
herskende i parlamentarisk politisk handlen. I deres
ukyn-dighed tror de let, at lögnen er ogsaa den parlamentariske
politikers væsentligste virkemiddel. Saa naiv og ukyndig i
politik var David vistnok, hvad hans heftige udfald mod den
nationalliberale politiks »lognagtighed» tilstrækkeligt viser.
Han var nu ganske vist selv ingen sinke heri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
