Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, David og Hall. Krisen i Danmarks historie 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Erik Årup.
sammenskrev sin usandfærdige beretning? Ganske sikkert
ikke paa mig i 1928, thi mig har han givet rigtig besked i
1874. David maa have tænkt sig muligheden af en læser,
der kunde have en långt mere levende interesse i og maaske
pligt til at bringe paa det rene, om han havde hört til dem,
der havde konspireret til at hidfore ministeriet Halls fald.
Naar lians papirer i et saadant tilfælde beslaglagdes af en
undersogelseskommission, vilde denne blandt dem finde denne
redelige samtidige beretning, der var nedskrevet alene af
historisk interesse og indignation över udspredte lognagtige
rygter. Det fik saa komme til en pröve, om kommissionen
kunde komme bagved den.
Naar vi nu 65 aar efter ser tilbage paa disse
begiven-heder i Danmark i 1863, staar vi i färe for at betragte dem
som gennem en omvendt kikkert. De maa i forhold til de
hele verden gennemrystende begivenheder, vi har oplevet,
synes meget fjerne oeh nieget smaa. Men den politiske
lidenskab har til alle tider været lige stærk, de politiske
kämpe lige bitre, det politiske vovemod lige stort, den
politiske frygtsomhed lige lille — kun magtmidler, tal og
dimensioner i den politiske strid er stadig voksende i en
forfær-dende grad. Tiden 1789 til 1863 havde været fuld af sejrrige
revolutioner; först efter 1863 blev regeringernes magtmidler
saa overmægtige, at revolutioners gennemforelse syntes
utæn-kelig, til regeringerne 1917—18 i indbyrdes kamp havde faaet
odelagt deres egne magtmidler.
Det er da ikke mærkeligt, at tanken om en sejrrig
revolution, gennemfort ved en folkerejsning, i 1863 selv i
Danmark kunde fremstille sig for den store almenhed som
en mulighed og særlig for de ledende politikere som en
eventualitet, de ikke kunde undgaa at tage hensyn til. Os
synes tanken absurd, fordi vi ved, at selv 1848 gik
Köbenhavns fredelige borgerbefolkning ikke videre end til at advare
Frederik 7. mod at »drive folket til förtvivlelsens selvhjælp»
og selv 1920, da blodige revolutioner ätter var Europas
dag-lige kost, spillede dog i Köbenhavn alt sig fredeligt af. Men
man maa indromme, at i novbr.—decbr. 1863 laa forholdene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
