Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, David og Hall. Krisen i Danmarks historie 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 Erik Årup.
gaaenhed 15. novbr. hurtigt blevet overbevist om, at her var
det, faren lurede. Hvis kongen hastigt tog et konservativt
ministerium, vilde den skandinaviske revolution blive den
umiddelbare fölge deraf. Han siger selv i 1863-beretningen:
»ad andre Veje var det blevet mig klart, hvorledes ikke blot
Mistillid til det nye Kongehus blev vakt og næret, men
at ogsaa virkelig forbryderiske Planer vare udrugede, hvis
Udforelse under den herskende exalterede Stemning ikke
kunde ansees for en Umulighed». Og han havde ogsaa selv
16. novbr. haft en oplevelse, som nok kunde give ham grund
til eftertanke. Selve Köbenhavns politidirektor, etatsraad
Gröne, »denne iltre Skandinav», som David karakteriserer
ham, havde erklæret, at ingen kunde indestaa for stadens
fred og rolighed, hvis kongen ikke underskrev
november-forfatningen. Med rette reprimanderede David ham med
sin bemærkning om, at derför havde politidirektoren i
em-beds medför at sorge. Men den realitet blev dog tilbage, at
selve Köbenhavns politidirektor havde blottet sig, at han
havde sagt, at en folkerejsning vilde blive fölgen af kongens
vægring, og ladet skinne igennem, at i saa fald vilde han og
hans politietat slutte sig til rejsningen L.
Det er sändt nok, at denne helstatsmændenes frygt for
folkerejsningen allerede 1863 blev kritiseret, men ganske vist
kun af en fremmed. David fortæller selv derom; det var
den russiske ekstraordinære gesandt Ewers, der ved en
middag hos baron Nicolay, den ordinære russiske gesandt,
udlod sig med, at hele denne snak om en kobenhavnsk
revolution vistnok var overdreven, og at, hvis den endelig
kom i stånd, havde enhver regering magt til at kue saadanne
optojer. Han, russeren, vidste af erfaring hjemmefra, at
militærmagt og nogle massakrer af revolutionære vilde være
nok til at nedslaa enhver folkerejsning. Da folte David sig
saaret, maaske fordi han selv ikke var saa långt fra at dele
russerens betragtning, og sogte med värme at overbevise
1 Om Grönes videre provokerende virksomhed 18. novbr. Krieger II,
344-345.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
