Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, David og Hall. Krisen i Danmarks historie 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
David og Hall.
171
andre, sikkert nok ledende politikere, der havde anset det
for heldigt, om en folkebevægelse havde såt Carl 15. paa
Danmarks trone. Långt forsigligere, men dog ogsaa tydeligt
nok udtrykker Krieger sig i sin dagbogsoptegnelse 18. febr.
1864: »Kongen var naiv nok til a la Dinesen til Martensen
at sige, at naar Folk vilde, man skulde have forsvaret
Dane-virkestillingen længere, var det fordi de vilde have hele Hæren
tilintetgjort, for at Sverrig kunde tage os». Det var altsaa
kong Christans opfattelse af den nationalliberale politik endnu
i febr. 1864. Krieger fortsætter »Ja, det er charakteristisk,
at man ser Forræderie, hvor der er en nodvendig politisk
Tanke. Månge brave Mænd have ikke Mod til at sige sig
selv, at det kan komme dertil, at det hidtilværende danske
Monarki falder sammen under den moderne Tids, under
Nationalitets- og Frihedsbevægelsens Tryk, saa at enten det
Hele gåar ind under tydsk Indflydelse, eller en Deling, en
Sonderlemmelse bliver nodven dig, saa at det sydlige gaaer
sydpaa, og det nordlige gåar nordpaa. Ingen redelig dansk
Månd kan efter mit Begreb foregribe det 0jeblik, da dette
Valg foreligger, men af Frygt for denne Sonderlemmelse at
kaste os alle i Tysklands Arme, det er Forræderie» 1.
Sikkert er Halls almindelige opfattelse af krisen faldet
sammen med Kriegers. Det dansk-tyske helstatsmonarki stod
i virkeligheden for dem begge som en fortidslevning.
Som den ansvarlige leder af Danmarks udenrigspolitik
maatte Hall dog saa længe som muligt tilstræbe at holde
monarkiet, saaledes som det var, udenfor enhver alvorlig
rystelse. Han kunde, som Krieger siger, ikke foregribe det
0jeblik, da Danmark blev stillet överfor det skæbnesvangre
valg. Men jo mere udviklingen i 1863, især efter
martskund-gorelsen, forte henimod en krise, des bestemtere maatte to
retningslinier fremstille sig, som dansk politik, hvis den
skulde være konsekvent, kunde fölge gennem krisen. Den
ene var eftergivenhedens, forhandlingernes vej; maaske kunde
denne fore udenom krigen og bevare monarkiet gennem en
personalunion mellem kongeriget og Slesvig-Holsten, men i
1 Krieger III, 81—82.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
