Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Om overleveringen af Valdemar 3.s haandfæstning og om kirketienden i Danmark i 13. og 14. aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
Erik Årup.
kert aldeles ikke finde sig i, at han tiltog sig en saadan
skatte-bevilgende myndighed i Danmark, og statsmagtens fors0g paa
ad denne vej at skaffe sig kirketienden gratis, som skat til et
bestemt formaal, blev da karakteristisk nok heller aldrig
gentaget. Havde staten brug for det i kirkeladerne
opsam-ledé tiendekorn, maatte den derom henvende sig til dettes
ejere, sognemenighederne og kirkeværgerne, og forhandle
med dem derom. De var heller ikke nvillige til at överlade
kongen tiendekornet, hvis riget havde det nödigt, men
naturligvis mod betaling. Det var da ogsaa den vej, statsmagten
i den folgende tid gik; allerede i 1250erne gåar Jakob
Erlandsens klage mod kong Kristoffer paa dette punkt kun ud
paa, at kongen skal betale kobeprisen for de fiender, som
han har faaet i Jakob Erlandsens og andre bispedommer \
Naar man kun læser de spredte notitser i de fattige
aarboger om, at den og den konge tog kirketienderne,
for-tolker man dem udfra de romantiske forestillinger om
mid-delalderen, der trods alt endnu behersker opfattelsen af
Danmarks historie i 13. og 14. aarh., gerne derhen, at det vil
naturligvis sige, at paa kongens egenmægtige befaling bröd
en skare af hans strenge jernklædte riddere en skonne dag
pludselig under skænden og brænden ind i et velstaaende
sogns store kirkelade og slæbte tiendekornet bort for ojnene
af de forfærdede bönder. Men heldigvis har vi dokumen terne;
giver man sig tid til at studere dem, bliver billedet et
helt andet.
En sand perle blandt 13. aarh.s dokumenter er rigsloven
af 1284 25. maj, der sikkert nok er et værk af den regering,
hvis ledende månd var marsken Stig Andersen, og som havde
den hojeste politiske magt i landet fra slutn. af 1283 til
kongens drab i Finderup 1286 22. novbr. Loven er maaske
noget svagt overleveret, kun i danske redaktioner; det er
vel rimeligt at antage, skönt ikke sikkert, at dens originaler
har været affattet paa latin. Men den har i alt fald været
affattet i tre redaktioner, en for hver af landets tre retskredse,
1 Script. Rer. Dan. V, 590.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
