Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Om overleveringen af Valdemar 3.s haandfæstning og om kirketienden i Danmark i 13. og 14. aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valdemar 3.s haandfæstning.
271
den skaanske, sjællandske og jyske, og forskellig for hver
retskreds, saa at dens bestemmelser direkte kunde passes ind
i den forud herskende retstilstand i hvert af de tre lande 1.
Den sjællandske udfærdigelses § 13 bestemmer: kongen
skal ikke k0be eller paa anden maade lade tage kirketienden,
medmindre rigets store nod paalægger ham det, og da
saaledes, at de kirketiender er blevet betalt, som tidligere var taget.
Og hvis nodvendigheden er saa, da skal de tages med rigets
raad, og tages hver for saa hoj pris, som den maa mest gælde,
og kongen skal give kirken fuld sikkerhed derför. Skaanske
udfærdigelses § 11 er ganske overensstemmende, kun tilfojer
den: kirkeværgerne skal sælge kongen den. Jyske udfærdigelses
to redaktioner har begge bestemmelsen som § 1: kirkeværgerne
skal sælge kirketienden saaledes som de bliver overens
derom med deres sognemænd, og den skal betales senest
pinse-dag eller ligge for kirkens dom. Saavidt er de to redaktioner
enslydende, dog at den ene har: for dens rette værdi, medens
den anden har: kirkeværgerne skal sælge kirketienden som
de kan dyrest uden vild og svig; i virkeligheden mener de
begge det samme, thi den enes rette værdi er sikkert nok det
samme som den andens: hojeste pris. Denne anden
redaktion gåar saa videre med: kongen eller nogen månd paa hans
vegne skal ikke tage tienden uden for landets tarv og med
biskops og bedste mænds raad i riget, og han skal da stille
sikkerhed derför med deres raad. Ingen månd skal heller
tage eller kobe tiende, som fra tidligere tid er kirken penge
skyldig.
Rigsloven af 1284 26. maj og da særlig dens jyske
ud-formning giver os saaledes de dengang i hele riget uden stor
forskel almindeligt gældende regler om kirketiendens
frugtbar-gorelse for kirken. De af sognet valgte kirkeværger har at »
frugtbargore kirketienden, naturligvis ved sälg, hvorved de
almindeligvis skal beraade sig med de andre sognebonder. De
skal sælge den uden vild, det vil sige, at de ikke ved salget
maa foretrække en eller anden kober, der staar i et personligt
1 Aarsb. fra Geh. arch. V, 20—30. P. Johs. Jörgensen: Dansk Retsh.
I3, 83—84. L. Holberg: Konge og Danehof 163—164, 175 — 185.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
