Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Om overleveringen af Valdemar 3.s haandfæstning og om kirketienden i Danmark i 13. og 14. aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valdemar 3.s haandfæstning.
277
tingelser faa laan deri. Da 1356 30. oktbr. den unge kong
Erik Magnusson gav Skaaningerne sit frihedsbrev, var dettes
§ 7 ganske enslydende med hans faders af 1340 28. juni *.
Skaane synes da i tiden 1332—1360, da det virkelig var
et selvstændigt kongerige og som saadant optaget i den
svenske konges titel, at have fastholdt sin frihed og ret paa
dette som paa andre punkter. Det er muligt, at det i det
egentlige Danmark er gaaet anderledes; Valdemar 4.s
volds-herredomme har maaske gjort sig gældende ogsaa her.
Sjæl-landske kr0nike har i alt fald under 1359 en notits, der synes
at tyde paa, at Valdemar 4. voldeligt tiltog sig kirketienderne,
her som överalt trædende gammel ret og frihed under fode 2.
At dette virkelig har været tilfældet, kan man vel ogsaa se
deraf, at kong Oluf 3.s haandfæstning af 1376 3. maj i sin
§ 3 for förste gång indeholder et absolut forbud mod, at
kongen under nogensomhelst form gjorde krav paa
kirke-tienden; den bestemmer kort nok: kirketienderne skäl ikke
förlänges eller oppebæres af kongen eller hans ombudsmænd
paa nogensomhelst maade 3. Dette kategoriske forbud tyder
paa, at en tidligere tids dog venskabelige forhandlinger om
kongens laan i kirketienderne er blevet aflöst af overgreb
fra kongens side, som der nu sættes en endelig stopper for.
Virkelig hörer man derefter heller ikke tale om, at
stats-magten har forsogt at tiltage sig kirketienden. Den fandt
i 15. aarh. anvendelse bl. a. til opforelse af klokkestabler og
kirketaarne.
Det vil heraf ses, at ind i denne udvikling passer långt
bedre formuleringen af § 2 i Valdemar 3.s haandfæstning
saaledes, som den lyder i Jyske kronikes afskrift end saaledes,
som den lyder i Lundeafskriftens, der har det absolute
forbud, som det först indfores 1376. Man kan her som for
udeladelsen af constitutio Valdemariana söge den samme
förklaring; da Bo Johansson afskrev 1494, var det allerede i
1 Aarsb. fra Geh. arch. V, 50.
2 Ann. Dan. 187: rex autem Sialandiam reuersus ecclesiarum decimas,
quas in eundo gratanter demisit ecclesiis, in redeundo acrius reparauit.
3 Aarsb. fra Geh. arch. II, 21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
