Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Om overleveringen af Valdemar 3.s haandfæstning og om kirketienden i Danmark i 13. og 14. aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valdemar 3.s haandfæstning. 279
Oluf 3.s haandfæstning af 1376 viser tillige udeladelser, som ikke
kan forklares ved de ændrede forhold paa afskriftens tid. I dens
§ 1 er i det almindelige tilsagn om kongens overholdelse af
alle kirkelige privilegier udeladt monasteria, som om kongens
tilsagn ikke skuide gælde ogsaa klostrene. I dens § 9 er
udeladt vel ordinarij, som om kun en afdod klerks arvinger,
ikke ogsaa den gejstlige skifteforvalter, som regel hans
biskop, havde at give samtykke til, at andre skiftede hans
efterladenskab. Vigtigst for vor betragtning er dog, at i
afskriften af Oluf 3.s haandfæstning er udeladt ikke mindre
end to af haandfæstningens artikler, nemlig §§ 32 og 33, af
hvilke den förste indeholder tilsagn om straffrihed for klager
över administrationen, den anden en straffebestemmelse for
ud vist grov mangel paa respekt for domstolene. At finde
en tilfredsstillende særforklaring af udeladelsen af disse to
paragrafer vil næppe være muligt; i alt fald ikke for
udeladelsen af § 33, der skuide synes at have en særlig interesse for
kirken, fordi de gejstlige domstole netop var indfojet her ud
över teksten i den tilsvarende § 18 i haandfæstningen af 1360 *.
Af denne sidste er afskriften i Lundebogen meget fejlfuld.
Mellem §§ 2 og 3 synes udraderet en artikel, men aarsagen
til rasuren er, at Bo Johansson er kommet til at skrive
begyndelsen af § 3 indtil sicut aliquis to gånge 2 og derför
har udraderet den förste; § 4 om bispernes rettigheder er
oversprunget, ganske simpelt fordi § 4 som § 3 ender med
ab antiquo; i § 22 er det förste punktum udfaldet, vel fordi
baade förste og andet punktum begynder med et nos; ogsaa
i navnelisten er der en del förvirring. Denne
haandfæstning kender Bo Johansson ganske vist kun fra en vidisse
af 1365 22. marts, saa at vel dennes udfærdiger maa bære
ansvaret for nogle af fejlene; men det gör ikke Lundebogens
afskrift bedre. Ogsaa sine afskrifter af Valdemar 3.s og Oluf
3.s haandfæstninger kan Bo Johansson have indfort i
Lundebogen efter forlæg, hvis mangler kan henfores til en tendens
1 Matzen: Danske kongers haandf. 92, 138—139.
2 Jeg skylder arkivar i det danske rigsarkiv E. Marquard og særlig
underarkivar, fröken Henny Glarbo tak for læsningen af det udraderede.
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
