Print (PDF) - On this page / på denna sida - Absalons Brev til Roskilde Mariekloster. Studie i roskildensisk og lundensisk Brevvæsen paa Absalons Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Absalons Brev til Roskilde Mariekloster.
67
mindste forsynet med en egenhændig Signatur. En saadan
Forudsætning kan imidlertid ikke opstilles — tværtimod.
Egenhændig Underskrift förekommer vel regelmæssig i
senromerske Papyrusdiplomer, men i 10. Aarh. erstattes först
de længere Formler af kortere, hvorefter det tillades at
ind-skrænke Egenhændigheden til selve Navnet eller til en
Korssignatur. Efter Midten af 11. Aarh. bortfalder i visse
Til-fælde ogsaa denne Signatur, og i Lobet af 12. Aarh. bliver
det Regel, at Vidnelisten helt udfærdiges af Skriveren.
Van-skeligheden ved at skaffe skrivedygtige Vidner er Aarsag til
denne Udvikling. Overensstemmende herm ed förlänges
egenhændig Vidneunderskrift aldrig i Lovene; Vidnernes
korpor-lige Forhold til Dokumentet bestaar i Haandspaalæggelsen.
Selv hvor en Signering karakteriseres som Vidnets signum
manus, maa man ikke paa Forhaand gaa ud fra at
Signeringen er egenhændig; ofte er Ordet signum ved Ligatur
for-bundet med selve Signeringen, Korset \ Det er da ikke et
Tegn paa Brevets Uægthed, at Underskrifterne ikke er
egen-hændige — tværtimod, det er i Overensstemmelse med Tidens
Sædvane og tåler til Gunst for Ægtheden.
Weekes Indvendinger er rettet mod Skrivefejl og
Inkonsekvenser i Anvendelsen af Bogstavformer. Hvad
Skrivefej-lene angaar, maa man imidlertid erindre, at disse
ingen-somhelst Betydning maa tillægges, naar det gælder om at
skelne mellem ægte og uægte og Paavisningen af
Inkonsekvenser er brugbar som Indvending mod Buchwalds
An-skuelse, at Diplomet skuide været skrevet »durch sorgfältiges
Nachbilden einer echten Urkunde»; for övrigt foreligger
der aldeles ikke nogen Misforstaaelse hos Skriveren, hvad
NT-Ligaturen angaar, han har blot anvendt et Kapital-N
overensstemmende med det, hvormed han indieder
Dokumentet. Bogstavformerne er ganske normale for det 12.
Aarh.s sidste Halvdel. R har ganske vist ikke Skaftet
for-længet under Linien som i 1135-Brevet og Bisp Gunners
Privilegium 1202, men samme Type træffes almindeligt udenfor
1 Bresslau: Handbuch der Urkundenlehre, 2. Udg. II, 206—9. —
Red-lich: Urkundenlehre III, 95 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
