Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edvard Bull, Grönlands statsretslige Stilling. Opposisjon ex auditorio ved Oslo universitet den 22 nov. 1928
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Edv. Bull.
ligefrem den betydning, at Ulfljotsloven, d. v. s. Ulfljots udkast,
har været et opkog af Gulatingsloven. Noget maa Ulfljotr selv
have lavet, da han maa have været en stor jurist og næret en
brændende interesse for retssamfundets stiftelse. Til trods for,
at han var blevet gammel, tog han ikke i betænkning, at arbejde
selv med denne store og vanskelige opgave, og det endda uden
vederlag, saavidt man kan se. Ulfljots og Grims [hans fostbrors]
opförsel tyder paa at de har været uegennyttige idealister, som
fortjener tak fra alle islandske slægtled».
»Man kan trygt antage at Ulfljotr og de jurister, som han
raadförte sig med i Norge, har været långt forud for deres tid». -—
Apenbart uhistorisk er doktorandens opfatning av de
islandske godene; de er for ham »de viseste og mest rettfærdige
mænd» (s. 31); de er geistlige funksjonærer uten reel makt;
bönderne er »fri» og redd for at nogen skal ha makt över dem.
Den helt aristokratiske karakter av det gamle islandske
samfund underkjenner han helt (s. 32, 51, 65).
Löst snak ut i luften er hans opdikting av »den
grönlandske kolonisationsforening» (s. 84, 88), og når islendingenes
»rettsfellesskap» alt i slutten av det 10 årh. var »mere
fuldkom-ment end noget andet rettssamfund i Norden» (s. 86), er det
likeså löst, og dertil tilsat med en svakt komisk chauvinisme.
De eksemplene som jeg her har lagt frem, er ikke
til-feldige eller enkeltstående; de er karakteristiske for hele
doktorandens metode, eller rettere sagt mangel på metode, og de
konstruksjoner, han bygger op, svever derför fuldstændig i luften.
Endog i de kapitlene, hvor han kunde ha et reelt grunnlag å
bygge på — således kap. 5, »Under »Grågås»» — svikter dette
grunnlaget, fordi han hele tiden opererer med konstruksjoner
som er vunnet ved hjelp av den sviktende kritikk.
I virkeligheten var det vel ikke annet å vente, end at
resultatet måtte bli slik, når man overhode innlot sig på et
slikt erane som det doktoranden her behandler. En virkelig
kritisk siktning av materialet viser nemlig helt klart at det som
blir igjen, som vi med tryghet kan bygge på, er så lite og
tynnt, at en samlet fremstilling av Grönlands statsretslige stilling
overhode ikke kan gis. Det er et helt orkeslöst foretagende å
stille og pröve på å besvare spörsmål, som det ikke fins
ma-teriale til å belyse, og det er stridende mot god videnskapelig
metode å polemisere frem og tilbake om ting som ikke er
gjen-stand for virkelig viden.
I hvilken grad det hadde været mulig å trekke fremmede
lands forhold inn til hjelp, tör jeg ikke ha nogen sikker mening
om. Det er ialfall en åpenbar svakhet ved boken at den fuld-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
