Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Danmarks krise 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
Erik Årup.
øjeblik inde paa den tanke, at Paget kunde have retusjeret
sin depesje af 19. novbr. under ønsket om at dække den
modsætning, hvori han befandt sig til sin regering, men han
afviser den øjeblikkeligt med den begrundelse, at Pagets
samlede og private korrespondance giver indtryk af »stor
redelighed». Det er dette prof. Friis almindelige indtryk af Pagets
almindelige redelighed, der skäl være endeligt afgørende til
at hæve enhver formodning om, at Pagets depesje af 19. novbr.
kan have været usandfærdig. Og ganske saaledes ogsaa med
David; det er helt rørende, hvad prof. Friis efter
Fædrelandets nekrolog ved at anføre om hans redelighed og
sandhedskærlighed 1. For prof. Friis som i sin tid for Edv.
Holm synes der at være to slags mennesker, de der taler
sandhed og de der taler usandhed. Ja, om det var saa
nemt. Det er imidlertid den hele metode, der er urigtig.
Prof. Friis danner sig som Edv. Holm et skøn over
beretternes sandfærdighed og indstilles derved til sin vurdering
af deres beretninger; medens den eneste forsvarlige metode
naturligvis er ud fra en kritisk gennemprøveise af
beretningernes sandfærdighed at danne sig et skøn om beretternes i
det givne øjeblik. Det er denne kritiske fremgangsmaade,
man følger i den historiske kritiks arbejde med
middelalderhistorie, og den bør ganske sikkert ogsaa overføres til det
kritiske arbejde med de sidste aarhundreders historie.
Nej, det var utvivlsomt ud fra de førnævnte
forudsætninger, sir Augustus 19. novbr. 1863 skrev sin depesje
til sin regering og derfor har den det indhold, den har.
Han påaviser heri, at han straks fra først af har givet
udtryk netop for sin regerings mening, hvilket lykkes ham ved
at give et referat af sine udtalelser til David i den første
at tilsløre sandheden. Nogen menneskekundskab lærer, at der ofte er andre
forklaringsmuligheder. Historikeren bør ikke blot være varsom med ros over
de døde, men ogsaa med sin dadel, saafremt der skäl skabes tillid til hans
domme». Saa dybt er svælget mellem min ærede kollegas og min opfattelse
af, hvad der er den historiske forskers pligt, at i disse faa sætninger synes
der mig at tilraades forskeren alle de fejl, hvori han efter min mening ikke
bør gøre sig skyldig.
1 Dansk hist. Tskr. 9 R. VI, 187, anm. 2; 217—219.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
