Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Danmarks krise 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmarks krise 1863.
29
rede i denne samtale har Bluhme vel nægtet at danne
ministerium i tilfælde af tronskifte, men han har da eller
senere givet prins Christian det raad i forfatningsloven at faa
indsat et lignende forbehold med hensyn til Holstein, som i
grundloven af 1849 var blevet indsat med hensyn til Slesvig.
At han har givet dette raad, meddeler Bluhme selv den
østrigske gesandt tirsdag eller onsdag morgen, og dette Bluhmes
raad fulgte kongen, da han, som prof. Friis nu har oplyst, i
statsraadsmødet 18. novbr. henstillede, om man ikke i
indledningen til den nye forfatning kunde udtale »en erkendelse
af muligheden af en tilslutning af Holstein og Lauenburg
efter kundgørelsen af 6. novbr. 1858 saaledes, at det altsaa
ikke er udelukket, at en helstat atter kan komme i stand».
Men ministrene udtalte »af forskellige grunde
betænkeligheder ved noget saadant»; det havde været ganske ønskeligt, at
prof. Friis havde meddelt os noget af ministrenes
argumentation *. Men der er vel næppe tvivl om, at Bluhme og
kongen ikke fuldt har forstaaet, at deres forslag bundede i
enevældens tankegang og var uforenelig med rigsraadets
magt under den frie forfatning. Naar rigsraadet havde
vedtaget en grundlovs ordlyd, kunde statsraadet naturligvis ikke,
selvom det var det overladt at forfatte indledningen dertil,
deri indsætte forbehold, som stred mod rigsraadets mening
med hele loven. Heller ikke var der nogen af Hans
Majestæts daværende ministre, der vilde parafere loven med et
saadant forbehold i indledningen.
Man fåår herved forskellen mellem Bluhmes og Davids
stilling og forhold til kongen lidt tydeligere frem. Bluhme
staar for kongen som den klogeste raadgiver, men han er
ogsaa den forsigtigste. Han udtaler overfor den østligste
gesandt, at han overhovedet ikke har talt med kongen siden
dennes tiltrædelse; sikkert rigtigt nok, men noget jesuitisk;
han er fra først af bestemt paa ikke at løbe nogen risiko.
David derimod er den ivrige og frygtesløse ven; han tror
søndag aften og stadig senere paa muligheden af minister-
1 Dansk hist. Tskr. 9 R. VI, 174—175.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
