Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Danmarks krise 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Erik Årup.
nu vare komne fra England, for særlig vigtige; de forekom
ham som et vink til os fra England om, at vi skulle være
varsomme med gennemførelsen af den nye forfatning» *.
Kongen trængte naturligvis i statsraadet ikke igennem med
denne sin opfattelse af, hvad Englands tilkendegivelse betød,
saalidt som med Bluhmes raad. Han maatte underskrive.
Men hvorledes kunde det ske, at der overhovedet i
statsraadet 18. novbr. kunde foreligge netop en saadan udtalelse
af den engelske regering, som den danske regering havde
afslaaet at indhente i statsraadsmødet 16. novbr.? Derved at
David som privatmand uden nogensomhelst bemyndigelse —
hvis han da ikke vilde gribe til at förråade kongen —
søndag aften 15. novbr. ved sin henvendelse til sir Augustus
Paget var traadt i forbindelse med en fremmed regering for
at formaa denne til at indblande sig i statens anliggender til
skade eller dog til fornærmelse for den danske stat, nemlig
for den danske regering. Det var efter straffeloven af 10.
febr. 1866 i ait fald statsfængsel indtil 10 aar.
Ja, vil en og anden læser nu indvende, men straffeloven
af 10. fehr. 1866 var jo ikke gældende lov i 1863. Lad os
se derpaa.
Straks efter den frie forfatnings indførelse indsaa man
nødvendigheden af at faa gennemført en ny og moderne
straffelov. En kommission til udarbejdelse deraf nedsattes
18. aug. 1850; den bestod af generalauditøren for søetaten
H. I. Kofoed, generalauditøren for landetaten A. W. Scheel,
generalprokurøren Algreen-Ussing, overretsassessor Mourier
og de juridiske professorer I. E. Larsen og Krieger. Det var
Algreen-Ussing, der blev sjælen i denne kommission; ham.
overdrog kommissionen at affatte et udkast til straffeloven,
der derefter drøftedes af denne. Efteråt hans udkast til
straffelovens første almindelige del var blevet gennemdrøftet
og vedtaget, forelagde han 3. decbr. 1853 sit udkast til den
specielle del, hvis første kapitler omhandlede forbrydelser mod
staten. Han havde sondret mellem højforræderi og statsforræ-
1 Dansk hist. Tskr. 9 R. VI, 173.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
