- Project Runeberg -  Scandia / Band III. 1930 /
43

(1928-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Danmarks krise 1863

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Danmarks krise 1863.

43

havde udfoldet og altsaa stemplede denne som
landsforræderi; særlig det sidste stykke vilde han paa ingen maade
undvære. Raseriet hos det nationalliberale parti i rigsdagens
landsting, hvor straffeloven kom til første behandling 10. oktbr.
1864, over dette justitsministerens standpunkt var voldsomt;
Lehmann nægtede, skønt valgt, at tage sæde i udvalget med
den udæskende motivering, at justitsministeren ikke var
anerkendt som en saa dygtig jurist, at han med indsigt kunde høre
og med myndighed lede forhandlingerne derom; Krieger
udtalte under 3. behandling, at paragrafen kun var en
stem-ningsparagraf fra 1863, og Ploug sagde endelig brysk og
aabent: »det er antydet, at denne paragraf skulde sigte til at
forhindre og fortrædige samkvem med det folk, der staar i et ait
andet end fjendtligt forhold til os, som er det eneste paa den
hele jord, som staar i et broderligt og venligt forhold til det
danske folk. Dertil vil jeg ikke række haanden» \ Paragrafen
blev i rigsdagens landsting nedstemt med 27 st. mod 13; men
den blev i folketingets forhandlinger i ændret form
genoptaget af Tscherning og er nu straffelovens § 73 2.

Denne forhandling viser, hvor bitter stemningen endnu
i aarene 1864—1865 var mellem de to partier, der havde
gennemlevet krisen 1863, hvor villige de var til at rejse
landsforræderianklager mod hinanden selv nu, da de kun kunde være
ganske formaalsløse, hvor overbeviste de danske konservative
helstatsmænd var om, at de nationalliberales maal var en
revolution, der skulde hidføre de tre nordiske rigers forening under
en fælles konge, Carl 15. Det var rigtigt nok, naar højeste-

1 Rigsdagstidende. Landstinget 1864—1865, spalte 29, 486, 488—489,
503, 510.

2 § 73 lyder: Den som offentlig i tale eller skrift udtaler sig for, eller
paa andre maader end i §§ 71 og 72 omhandlet virker for at fremkalde
fjendtlige forholdsregler imod den danske stat eller uberettiget indblanding i dens
anliggender fra fremmede magters side, bliver at anse med strafarbejde eller
statsfængsel indtil 6 aar eller under særdeles formildende omstændigheder
med andet fængsel, dog ikke under 3 maaneders simpelt fængsel. — Under
verdenskrigen blev der af regeringen anlagt to sager i henhold til denne
straffelovens § 73, af hvilke særlig sagsanlæget mod dr. Wieth-Knudsen vakte
opsigt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 16 11:20:53 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/scandia/1930/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free