Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Danmarks krise 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmarks krise 1863.
45
at udtrykke det, holdt for kunstig anstiftet for at intimidere
den nye konge. Til selve det danske udenrigsministeriums
direktør Vedel har Paget 17. novbr. sagt, at han godt indsaa,
at i tilfælde af kongens nægtelse af underskrift il y ira de la
couronne du roi, peut-être de la royauté dans le Danemark.
Denne Pagets bemærkning har Vedel straks meddelt Krieger,
der under 18. novbr. indfører den i sin dagbog, og 20. novbr.
meddeler Vedel den til den danske gesandt i Berlin Quaade;
hvor karakteristisk, at hverken Vedel eller Krieger finder det
nødvendigt at gøre modbemærkninger til denne Pagets ytring.
»La France» skriver 23. novbr., at kongens vægring ved at
underskrive kunde have ført til en revolution i Danmark.
Og endelig siger Bluhme ligeud 18. novbr., at farerne ved en
vægring ikke længere tillod noget valg \
Under disse forhold skäl altsaa den almægtige danske
konseilspræsident og udenrigsminister Hall have været saa
at sige den eneste, der ikke tog dette for alle andre aldeles
afgørende moment i betragtning, men ubeslutsom,
karaktersvag og fatalistisk fuskede videre som ganske formaalsløs og
uforstandig leder af sit lands store politik, lige til det var
lykkedes ham at styrte det i undergang. Nej, saa taabeligt
gaar det dog ikke altid til i denne verden. Hall stod, da
han 13. novbr. havde faaet sin nye forfatning for Danmark
og Slesvig vedtaget i rigsraadet med det nødvendige
overvældende flertal: 40 st. mod 16, som sit lands og sit folks
eneraadende fører. Det var en uhyre ansvarsfuld stilling i
en uhyre vanskelig situation, men hvilke hans personlige
mangler end kan have været til at beklæde denne stilling,
kan der dog ikke være tvivl om, at han fuldtud forstod, at
han var blevet hævet op dertil, fordi det danske folk mente,
at han var manden for at gennemføre den idé, der da stod
for det som dets nødvendige m aal: Slesvig og Danmark
genforenet i skandinavismen, de tre nordiske rigers politiske
forening. Kan man tvivle om, at han vilde gøre sit yderste
for at føre sit folks idé til sejr? Det var ud fra denne an-
1 Dansk hist. Tskr. 9 R. VI, 168; 163; 158—159; 172; 195, anm. 3;
106, anm. 1. Krieger II, 344.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
