Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Danmarks krise 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Erik Årup.
svarsfølelse, at Hall optog og, saa fast han nu efter sin
karakter blot kunde, gennemførte sin krisepolitik, selvom nu
og da et ubehageligt næseblod vilde overfalde ham. Jeg
har ikke den »kategoriske» mening, som prof. Friis vil
tillægge mig, at Hall efter 15. novbr. fulgte en fast og bevidst
krisepolitik, men jeg mener, at han, sikkert under månge
svaghedsanfald, søgte at gennemføre den, fordi han saa det
som sin pligt overfor det danske folk.
Der er her et moment, som vi historikere fra 1930 er
tilbøjlige til at overse. De nationalliberale førere, der havde
gennemført den frie forfatning, havde en ganske anden
indstilling til kongemagten end nutidens politiske førere har.
Endnu huskende enevælden stod de långt fjendtligere
overfor den. De mente ikke at burde forsømme nogen lejlighed
til at vise, at den ansvarlige regeringsmagt i landet nu var
hos ministeriet og konseilspræsidenten. Hvad der nu, efter
parlamentarismens gennemførelse, er en selvfølge, krævede
dengang en stadig selvhævdelse fra konseilspræsidentens side
overfor kongen.
Mine kritikere bliver helt larmoyante, naar de skäl
karakterisere denne Halls politik; de taler om, at ieg
tillægger Hall en machiavellistisk politik, om at han havde
fattet en nederdrægtig plan, en diabolsk-udspekuleret, en
diabolsk snedig plan. De vilde have gjort vel i at tænke
lidt over Kriegers af mig citerede kloge ord: ja, det er
karakteristisk, at man ser forræderi, hvor der er en nødvendig
politisk tanke 1. Hall har været enig med Krieger i denne
betragtning. Det syntes dem en konsekvens af en
nødvendig politisk tanke, at det maatte komme til en endelig
konflikt mellem helstaten og skandinavismen. I denne konflikt
følte Hall sig aldeles ikke som en overfor kongen forpligtet
tjener, enhver betragtning af hans stilling og hans politik ud
fra dette synspunkt er derfor udelukket. Hall vidste med
sig selv, at han var den danske regerings og det danske
folks eneraadige fører.
1 Krieger III, 81. Scandia I, 171.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
