Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Danmarks krise 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Erik Årup.
fejl. Novemberberetningerne har den metodiske interesse, at
de kan kontrolleres ved udefra hentet materiale;
decemberberetningerne kan ikke saaledes kontrolleres, men er dog
derfor lige saa betydningsfulde. Deres modstrid beviser, at
David i 1874 skrev sandere ogsaa om 26. deebr. 1863 end
samtidig dermed, fordi han nu, da saa mange aar var gaaet,
friere kunde tilstaa, at han ogsaa 26. decbr. 1863 havde haft
en virkningsfuld part i konspirationerne mod ministeriet HalL
Men det er iøvrigt aldeles urigtigt, naar prof. Friis siger,
at der intet bevis, hvormed han mener: intet samtidigt
kildested, findes for Halls krisepolitik. Der er for det første
Lehmanns af mig fremdragne udtalelse om, at ministeriet
Hall aldeles intet pres lagde paa kongen for at faa ham til
at underskrive novemberforfatningen, men at det endog gerne
havde set, om kongen dengang havde taget det konservative
ministerium Bluhme—David, der kom til 1864;
karakteristisk nok omtaler prof. Friis i hele sin omfangsrige
afhandling aldeles ikke dette afgørende kildested. Derved
kommer prof. Friis ogsaa til at overse betydningen af et af de
fund, han selv har gjort, nemlig at Lehmanns meddelelse
bekræftes af den velunderrettede Paget, der 19. novbr. skriver
til sin kollega Buchanan i Berlin, at Hall ikke havde lagt
pres paa kongen for at faa ham til at underskrive, men
det havde kongen nu gjort, og »hvis han ikke havde, vilde
vi have haft en revolution og han have mistet sin krone» ^
Der er dernæst Billes karakterisering af krisen: »stillingen
og som det synes nu, ogsaa andres forskning; hvor meget bedre om han
til fordel for sine egne arbejder vilde drage sig mine og andres kritiske
undersøgelser til nytte. Jeg haaber dog endnu, at de øjensynlige
resultater af denne stadige polemik maa kunne bringe prof. Friis ind paa den
tanke, at det vilde være bedre, om han ikke satte sig som maal stadig at
gendrive, om han ikke stadig søgte laurbær paa slagmarker, hvor de ikke
venter ham, men derimod bestemte sig til for fremtiden at opgive denne
polemik, der kun er tidsspilde for ham saa vel som for os, og til i stedet
for under loyal anerkendelse af andre forskeres ydelser at samarbeide med
dem til nordisk historieforsknings fælles fremgang.
1 O. Lehmann:, Om Aarsager^ie til Danmarks Ulykke 44, jfr. Scandia
1, 176—177. Dansk hist. Tskr. 9 R. yi, 170.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
