Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Nogle Synspunkter for dansk merkantilistisk Erhvervspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
Albert Olsen.
indbragte saa månge Penge, dels gennem den stigende
Indtægt paa Kronens Naturalier, dels gennem den stærkt
stigende Øresundstold. Den danske Adel nød som Godsejere
Fordel af de gode Konjunkturer paa Landbrugsprodukter,
først og fremmest paa Körn, men ogsaa paa Stude, idet disse
var stærkt efterspurgte til Saltetønderne paa den hurtigt
voksende Verdenstonnage. Trængt ud af Handelen, anbringer
Adelen sin likvide Kapital i store kostbare
Byggeforetagender samtidig med at Luksusforbruget under den livligere
Vareudveksling med Udlandet tog kraftigt til, hvilket atter
gav Handelen bedre Kaar. For Bonden tegnede Situationen
sig knapt saa lyst, trods Konjunkturstigningen. Baade
Kronen og Adelen afrundede i denne Tid gennem Køb og
Mageskifter deres Besiddelser og gik over til en mer
udbyttegivende Stordrift. Mange Bønder maatte opgive deres
Selvejendomsret og overtage Gaarden som Fæste, naar den da
ikke fuldstændig blev nedlagt, det vil sige enten blev lagt
under allerede bestaaende Hovedgaarde eller kom til at
danne Grundlag for Oprettelsen at nye Hoved- og
Avisgaarde. Skønt der fra gammel Tid bestod visse Forbud mod
Fæstegaardes Nedlæggelse, blev mange nedlagt til Fordel for
Hovedgaardsdriften, og i Recessen af 1558 blev det tilladt
enhver Riddersmand at gøre sig sit Gods saa nyttigt som
muligt. De store Gaarde bevirkede, at Hoveriet blev langt
mere trykkende end tidligere, og Bonden maatte tillige bære
Sten til de store Kongsgaarde og Herresæder, som rejste sig
Landet over. Den nye Tid trykkede saaledes Bonden ned i
en stedse mere tyngende Ufrihed.
I Byerne betød de bedre Konjunkturer en Opblomstring
af Handel og Haandværk og mere Velstand. Ogsaa
Industrien i Form af »Møller» (Klæde-, Valke-, Krudt-) var saa
smaat trængt frem under Frederik den Anden. Men det
betød tillige større Ufred end tidligere paa Grund af den gamle
Befolknings Uvilje mod de nye Fremmedelementer. Særlig
greelt traadte dette frem i Lavene, der paa alle Maader
generede de fremmede og søgte at nægte dem Optagelse under
allehaande Paaskud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>