Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Nogle Synspunkter for dansk merkantilistisk Erhvervspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk merkantilistisk Erhvervspolitik. 233
I denne Periode begyndte Kompagnidannelserne og
Monopolpolitikken indenfor Handelen. 1602 fik Borgere i
København, Malmø og Helsingør for 12 Aar Monopol paa
Handelen paa Island, der væsentlig havde været i
Hamburgernes Hænder. Ved Monopolets Udstedelse kundgjorde
Kongen, at fremmede i mange Aar havde haft rigelig Udbytte
af Handelen paa Island, men at hans egne Undersaatter nu
skulde nyde godt af den, da de »takket være Gud» nu havde
naaet den økonomiske Udvikling, at de selv var i Stand til
at paatage sig Handelens Opgaver. For Monopolet skulde
der svares en aarlig Afgift. Det viste sig hurtigt, at
Monopolet maatte lempes, da de danske Købmænd ikke var
kapitalstærke nok. 1619 oprettedes et islandsk Kompagni i
København med en Indskudskapital paa 66000 rdl., og
det lykkedes at slaa Hamburgerne ud i 1620’erne, om end
Islænderne havde ait andet end Grund til Begejstring.
Værre var det at slaa Hollænderne ud. Gennem dem
fik Danmark de fleste oversøiske Varer. For at faa denne
Handel over paa danske Hænder octrojerede Kongen 17/d 1616
det Ostindiske Kompagni, der raadede over en
Indskudskapital paa 16000 rdl. Dets Vanskæbne er velkendt. Efter
at man i 1650 havde forsøgt at afsætte dette nationale
Foretagende til Englænderne, afgik det ved Døden af Mangel
paa Tilslutning. Den tredie stort anlagte Kompagnidannelse
var de spanske Saltkompagnier, oprettet ved Forordning af
10/i2 1621 og den direkte Aarsag hertil var Fjendtlighederne
mellem Spanien og Nederlandene, der dels truede de danske
Saltforsyninger, dels syntes at rumme Muligheder for, at
Danske kunde overtage Saltforsyningen til Hjemlandet. En
Del Salthandel gik da ogsaa over paa københavnske
Købmænds Hænder, men Saltkompagnierne slog afgjort Fejl.
Kun lidt bedre gik det et grønlandsk og et østersøisk
Kompagni.
Omkring 1625 er der ikke meget igen af hele
Kompagni- og Manufakturpolitikken. Men man holder i Teorien
stadig fast ved den. Man lader nødigt et Kompagni falde
og tager nu, efter at Manufakturpolitikken for Alvor var
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
