Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Nogle Synspunkter for dansk merkantilistisk Erhvervspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk merkantilistisk Erhvervspolitik.
235
paa Verdensmarkedet paa en for Danmark yderst katastrofal
Maade.
I Tiaaret 1621—30, da Kornpriserne kulminerede, var
Kapitelstaksten for Sjællands Stift paa Rug og Byg
henholdsvis 10,42 Kr. og 7,04 Kr., 1630—40 henholdsvis 7,ei og 6,20,
1641—50 8,29 og 6,35 og 1651—60 7,oi og 6,o4. Der har saaledes
fundet en meget betydelig Nedgang Sted for den Hovedvare,
der i saa høj Grad betingede det danske Samfunds og den
danske Stats Velstand. Hertil kom saa de for Landet
ødelæggende Krige, der med korte Mellemrum satte ind fra 1625.
Man kan ikke, naar man vil anlægge en historisk Betragtning,
med Rette forarges over, at Statsmagten ikke regnede med
en saadan i sine erhvervspolitiske Foranstaltninger, dertil
var Kendskabet til Konjunktursvingninger for ny, ligesom
de Krige, der førtes Danmark og Sverige imellem i det 17.
Aarhundrede maa ses under Uundgaaelighedens Synsvinkel.
Vil man spørge: Hvorfor? maa man gøre sig klart, at
Kampen om den politiske Magt, der altid til naturlig
Forudsætning har økonomisk Magt, fra den gryende Kapitalismes og
de moderne Statsdannelsers Tid var et Spørgsmaal om
Ligevægt Magterne imellem. I Norden kom Striden til at staa
om Østersøen, Sundet og Sundprovinserne. Det maatte føre
til Krig mellem Danmark og Sverige. At det faktisk fandt
sin definitive Løsning allerede i Begyndelsen af det 18.
Aarhundrede har sikkert været til stor Lykke for begge Parter.
Skäl man vurdere den Del af hele Statens Politik, der
hedder den merkantilistiske Erhvervspolitik, og det er den
Opgave, jeg har stillet mig, mener jeg, at den som naturligt
er, maa ses som en integrerende Del af hele Statens Politik.
Den moderne Stat og det moderne Samfund betingede den.
Staterne kæmpede fra det 16. Aarhundredes sidste Halvdel
haardt om de økonomiske Goder og om de nye Markeder,
de kæmpede næsten alle med samme Midler og gjorde alle
samme større eller mindre Fejlgreb paa Grund af en
for-staaelig Mangel paa Kendskab til de nye Handels- og
Produktionsforhold. Den, der havde de stærkeste økonomiske
Kræfter, gik i det lange Løb af med Sejren, medens den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
