Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Nogle Synspunkter for dansk merkantilistisk Erhvervspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
Albert Olsen.
i København fabrikerede Klæde baade var dyrere og af
ringere Kvalitet \ Man søgte at sætte over Gærdet, hvor
det var lavest, nemlig ved at tage fat paa Arbejdslønnen.
Kongen forlangte saaledes i 1625 Silkevævernes Arbejdsløn
trykket for at faa gjort Fabrikationen rentabel2. Det var
det mest uheldige, der kunde ske. Netop derved gav man
Muligheden for en bedret Teknik gennem særlig kvalificeret
Arbejdskraft Dødsstødet, idet der Verden over var i den
Grad Efterspørgsel netop efter Tekstilindustriens Arbejdskraft,
at det var haabløst at sikre sig Arbejdere i Danmark til lav
Betaling. For Betydningen af Produktionens indre
Organisation — naturligvis det allervæsentligste — havde man i
denne Periode ikke Blikket aabent.
Hertil kom saa den kraftige Sabotage fra Købmændenes
og Lavenes Side. I 1623, da Klædefabrikationen med Kraft
skulde sætte ind, maatte Kongen lade bygge en ny
Valkemølle, fordi Købmændene, ait det de kunde, forhindrede,
at Klædet, der blev fabrikeret i Børnehuset, blev valket i
rette Tid paa den bestaaende Valkemølle, hvorved Klædet
fordærvedes 3. Købmændene saboterede ligeledes den færdige
Vare, idet de ikke ønskede de daarlige og dyre danske Varer,
naar de kunde faa bedre og billigere udenlandske, ligesom
det sikkert har været dem behageligere at aftale
Salgskon-ditionerne med en udenlandsk Leverandør end med et helt
eller halvvejs Statsmanufaktur. Lidet hjalp forskellige
Forordninger. Til Rigsraadet beklagede Kongen sig bittert over,
at Købmænd og Kræmmere var utilbøjelige til at antage,
hvad der lavedes i Riget 4. Naar hertil kommer, at de
»onde» Tider med Krig og daarlige Konjunkturer svækkede
baade Adelens og den velhavende Borgerstands Købekraft,
vil man forstaa, at den første spinkle Industri i Danmark
blev slaaet ned med haard Haand.
1 Bricka og Fridericia: Christian IVs eg. B. lt5/2 1640.
2 I Forbindelse hermed maa ses den givne Toldfrihed for Spisevarer.
3 Bricka og Fridericia: Christian IV’s eg. B. 8/9 1623.
4 Erslev: Aktstykker I, 266.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
