- Project Runeberg -  Scandia / Band III. 1930 /
244

(1928-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Nogle Synspunkter for dansk merkantilistisk Erhvervspolitik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

244

Albert Olsen.

og 144,638 rdl., altsaa op mod to Trediedele af Tolden og op
mod Halvdelen af Konsumtionen for hele Landet.
Befolkningen var i stærk Vækst. Trods den frygtelige Pest, der i
1711—12 bortrev ca. 22,000 Mennesker havde Byen ved
denne Periodes Slutning, der falder sammen med den store
Brand i 1728, vel mindst ca 60—70,000 Indbyggere.

Derimod laa Provinsbyerne, hvis Hovedhandel var
Kornhandel, langt tilbage, da denne Handel var trykket af de
lave Priser. Prisfaldet fortsattes i næsten lige Linie til o.
1730. Sættes Indekstallet for Bevægelsen i Prisen til 100
for Aarene 1721—40, bliver det for 1661—80 117, 1681—1700
122 og 1701—20 114 for Rug, for Byg 120, 118, og 111 og
for Havre 138, 130 og 115 1. Hertil kom stærkere
Konkurrence, efter at de svenske Toldpaalæg ikke mere tyngede
Kornhandelen paa Østersøbyerne; og saa var der endda
kommet en farlig Konkurrent til, idet England i 1689 gik
over til at være korneksporterende og vedblev dermed til
1767 2. Ogsaa Øksenhandelen laa efter Skaanes Tab meget
langt nede, og det gjorde ikke Forholdene bedre, at denne
Handel blev tynget stærkt, dels af en dansk Fiskaltold, dels
af høj hollandsk Indførselstold som Repressalie for danske
merkantilistiske Foranstaltninger.

Den økonomiske Udvikling bar, som vi har set, i
denne Periode fremefter, og som det var at vente i hin
af Colbert og Cromwell prægede Tid, blev ogsaa den
danske Regerings Erhvervspolitik stærkt merkantilistisk
farvet. Man begyndte saa smaat i 1650’erne, fordi Landet
og Staten var fattig, og gik saa kraftigere frem, efterhaanden
som Midlerne steg, og den økonomiske Baggrund for
en merkantilistisk Politik fik en långt solidere Karakter.
Hertil kom imidlertid et andet stærkt inciterende Moment,
religiøs Uro adskillige Steder i Europa, bl. a. i England
og i Frankrig, hvor der siden 1629 paa forskellig Vis
var lagt de Reformerte Hindringer i Vejen, som bevirkede
en Udvandring, der tog stærkt til efter Ophævelsen af

1 Kapitelstakster i ældre og nyere Tid, 119. Tallene gælder Sjælland.

2 Erik Årup: Varehandelens Historie i Hages Haandbog 1926, 396.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 16 11:20:53 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/scandia/1930/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free