Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Nogle Synspunkter for dansk merkantilistisk Erhvervspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk merkantilistisk Erhvervspolitik.
247
bejdsfællesskab var lige saa almindeligt Europa over som
naturligt i en Tid med ringe Kapitaldannelse 1. Der maa
stærkt advares mod at overvurdere disse privilegerede eller
monopoliserede Selskabers Betydning, her som andetsteds
laa Størstedelen af Handelen udenfor Kompagnierne og
overladt det private Initiativ. Saaledes navnlig den vigtige
Østersøhandel, hvorom Københavns større Købmænd i 1671 skrev
med Henblik paa Hollænderne, Lybækkerne og Hamburgerne,
at »vi eragte, at vi kan holde Marked med dem i Østersøen og
andre Steder». Ogsaa en Del Transithandel var paa private
Hænder. Hvor lidet stramt, man holdt paa Kompagnierne, naar
de voldte Skade, afgiver det islandske Kompagni et godt
Eksempel paa, idet Handelen paa flere Pladser paa Island blev
frigivet. Mest Skade voldte vel Salthandelen, der en Tid var
monopoliseret i Saltkammeret og Indtægterne henlagt til
Flaadens Behov. Dette maa imidlertid ses under en ren
fiskal Synsvinkel og har intet med den merkantilistiske
Erhvervspolitik at gøre. Salthandelen gaves forøvrigt senere
fri mod Pligt til privilegeret Indførsel paa Defensionsskibe.
Medens København gik frem paa Grund af bedre
Konjunkturer 2, gik det i det store og hele Provinshandelen saare
ilde. Det er nævnt, at Provinsbyerne med den svindende
1 Naar Fabricius i D.d.F.H. V, 125 skriver: »I stedet for at lade det
private Initiativ udfolde sig frit og lade det syge Samfund helbredes ved en
naturlig Udvikling, saa man i Staten den store Læge, der kunde gennemføre
Vidunderkure)), er det nærmest liberalistisk Doktrine. I Stedet for ud fra en
senere Tids liberalistiske Tankegang at operere med, hvad man skulde have
gjort, maa det naturlige dog være at paapege, hvorfor Staten gjorde saadan
og saadan. Det private Initiativ magtede paa Grund af manglende Kapital
aldeles ikke de økonomiske Opgaver, der laa for, og i en saadan Situation
vil en Stat, der dog maa forudsættes at have sine Undersaatters Vel for Øje,
altid træde til. Det, Kampen stod om, var de nye Markeder, der bragte
Raavarer til den øgede Produktion og det voksende Konsum samt
Eksportmuligheder, og at man har haft saadanne for Øje, viser allerede Toldrullerne
fra 1620’erne. Statens vitale Interesser bød ganske simpelt Deltagelse i denne
Kamp med alle til Raadighed staaende Midler.
2 Om Handel og Industri har Fabricius i D.d.F.H. V. givet en
Fremstilling, der betegner et stort Fremskridt i Forhold til tidligere, og som navn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
