Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Nogle Synspunkter for dansk merkantilistisk Erhvervspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk merkantilistisk Erhvervspolitik. 257
tionskrigene gav Handelen et nyt og mægtigt Opsving. Den
kapitalistiske Virksomhed antog Former, der maalt med den
foregaaende Tids Maalestok maa kaldes eventyrlige.
Det var just ikke under særlige gunstige Konjunkturer
for Staten, at den nye merkantilistiske Periode satte ind.
Københavns Brand i 1728 havde i høj Grad forværret de
økonomiske Forhold, og Pengeknapheden var enorm.
Statens Indtægter laa nogen Tid nede, og Strømpilen syntes
nogle faa Aar at skulle vrsei nedad. Allerværst saa det ud
for Landbrugets Vedkommende. Paa Grund af de ringe
Priser var det næsten umuligt at faa Kapital anbragt i
Jordegods, og dette bevirkede, at Kronen saa sig alvorligt truet
i sin Skatteindkomst af Landbruget. For at hjælpe derpaa.
udstedtes Forordningen af 10A 1731 »Om adskilligt
Jordegodset i Danmark vedkommende, og at Fremmedes Penge,
som til Danmark indbringes, maa ved Udførsel for 6te og
10de Penges Afdrag være befriede». I denne siges, at Faldet
i Jordprisen ikke alene havde skadet de nuværende Ejere,
»men endog de, som ellers kunde have Lyst til at tilforhandle
sig Jordegods, deraf taget Anledning til at drage Betænkende,
sig dermed at befatte». Med andre Ord — Privatkapital —
Rentierpenge tjent ind ved Handel og Industri blev nu paa
Grund af manglende Rentabilitet ikke anbragt i Jordegods —
og hvad der var værre, de store Skatterestancer truede den
kongelige Indkomst. Der blev derfor givet store
Dispensationer fra den bestaaende Jordlovgivning, deriblandt
Tilladelse til at nedlægge Landsbyer og Bøndergaarde, »naar
Kongen i sine Intrader . . , derved ingen Afgang haver»
for at forbedre Hovedgaardsdriften, og der gaves fremmede
indførtes Penge, der indførtes for at sættes paa Rente eller
anbringes i Jordegods eller fast Byejendom, visse Lettelser.
Denne Forordning danner Optakt til hele den
merkantilistiske Landbolovgivning, der nu satte ind, som i 1733
resulterer i Stavnsbaandet for at skabe Arbejdskraft til
Hovedgaardsdriften, og endelig 1735 fører til Beskyttelse for det
danske Landbrug1. Allerede tidligere havde man grebet til
1 Hans Jensen anfører i D.d.F.H. V, 315, at »fra Nutidens Stand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
