- Project Runeberg -  Scandia / Band III. 1930 /
262

(1928-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Nogle Synspunkter for dansk merkantilistisk Erhvervspolitik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

262

Albert Olsen.

Varerne taarnede sig op i Magasinet til Forhandling 1.
Magasinet fik de daarligste Varer, medens de bedste solgtes til
private Aftagere 2, indtil dets Direktion skred ind. Det viste
sig uhyre besværligt at blive af med Varerne. Saa gaar man
over til noget helt nyt, i det man antagelig under Indflydelse
af de stigende Kornpriser, der i nogen Grad stimulerede
Provinshandelen og Landboernes Købekraft, nu foretager
det store Fremstød for at erobre Landet og dermed skaffe
en langt solidere Basis for Industrien ved at skabe den en
Masseafsætning. Dette store Fremstød mislykkedes delvis.
Man henvendte sig til Provinsens Købmænd, men fik næsten
pure Afslag alle Steder. Overalt lød det, at Klædehandelen
var i Forfald, at Bønderne selv lavede deres Klæder, og at
Priserne var for høje. I Stedet for dyre Varer ønskedes der
billigere, »som kunde være mest afsættelige til fattige Folk» 3.
Hertugdømmerne svarede paa en Henvendelse, at man ikke
kunde konkurrere med det engelske Klæde, man fik fra
Hamburg og Altona 4. Man huserede med Manufakturerne,
men det lykkedes ikke at fremskaffe billigere Varer i rette
Tid 5. Hvad det kneb med, var særlig at faa Produktionen
ordnet, man var ikke kommet langt til Midten af
Halvtredserne. Af nogle Varer fabrikeredes der ait for mange, af
andre ait for faa 6.

Uden for Tekstilindustrien blev der ogsaa oprettet en
del Manufakturer, dog ikke i større Omfang. For næsten
samtlige Manufakturer gælder det, at deres Privilegier brød
Lavsrammerne 7. Staten havde dog ikke tænkt sig helt og
holdent at overtage Financieringen af den opblomstrende
Industri, og her tog man Handelslavene til Hjælp. 7/12 1739
befaledes det enhver, der ønskede at blive optaget i Silke-,

1 Rigsark. Div. Sag. ved Fabriksvæsen. General. Mag. 1738—60. N. 6334.
(cit. G. Mag.)

2 G. Mag. 632.

3 G. Mag. 6335.

4 G. Mag. 6336.

5 Kbhvns. Raadst. Ark. Dugmagerlaug 1741—1800.
G G. Mag. 633 17.

7 Jf. Kbhvns. Raadst. Ark. Genpart af Privilegier.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 16 11:20:53 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/scandia/1930/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free