- Project Runeberg -  Scandia / Band III. 1930 /
264

(1928-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Nogle Synspunkter for dansk merkantilistisk Erhvervspolitik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

264

Albert Olsen.

nanser i uhyggelig Grad. Trods stærkt stigende Indtægter
steg Statsgælden enormt. Jeg skäl blot med et Par Tal
illustrere Bevægelsen. I Aarene 1766—71 var Monarkiets samlede
Indkomst naaet op paa 6,7 Millioner rdl., 1799 var
Statsind-tægterne 9,6 Millioner. Statsgælden, der i 1754 ikke var stort
over 1 Million, udgjorde 1765 20 Millioner, bevægede sig saa
op og ned og udgjorde ved Aarhundredets Slutning 28,3
Million rdl. 1 Statsindtægternes Stigning faldt for en stor Del
paa Told og Konsumtion, hvoraf København stadig betalte
Broderparten. I 1763 udskreves ganske vist en Kopskat med
1 rdl. aarlig pr. Person over 12 Aar, og der blev med
Mellemrum udskrevet ekstraordinære Skatter, men i det store
og Hele klarede man sig med Laan, idet en Skattereform
først indtræder 1789 og 1802, og med at tage Seddelpressen
i Brug til Statens Behov. 1757 suspenderedes atter Sedlernes
Indløselighed, men den gode udenlandske Betalingsbalance
afbødede en Svækkelse. Hvorledes Bankens Stilling rokkedes
navnlig efter 1760, da Staten for Alvor pumpede den,
hvorledes man Gang paa Gang reddede Situationen med
udenlandske Laan, og hvorledes Banken efter 1773 blev Statsbank,
er det ikke Stedet her at komme ind paa, ej heller paa den
Inflation, som den stærkt voksende Seddelmængde skabte.
Hvad her skäl anføres er, hvilken Indflydelse den
merkantilistiske Politik har haft paa Statens Finanser.

Det er sikkert ikke muligt at gøre dette Regnskab op
for Kompagniernes og Handelens Vedkommende. Hvad
Manufakturerne angaar, ved vi, at ind i den stærkt
protektionistiske Guldbergperiode androg Tilskudet 94,500 rdL, et
ubetydeligt Beløb paa Statens Budget. Hvad Statens
Handelspolitik angaar, kan man ikke mere sige, at denne har
et afgjort gammel-merkantilistisk Præg. Til dels i Ly af
Kompagnierne, som bragte oversøiske Varer til Landet, var
der opvokset en kapitalstærk Grossererstand, der i 1742 fik
Grosserer-Societetet til Organ. Denne Stand fik af Staten
overladt et større Virkefelt, idet den afkøbte det vestindiske

1 Jf. Nathansen: Danmarks National-og Stats Husholdning. Kbhvn. 1836,
229 ff. Det maa erindres, at Statsgælden omfatter det samlede Monarki.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 16 11:20:53 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/scandia/1930/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free