Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Nogle Synspunkter for dansk merkantilistisk Erhvervspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
Albert Olsen.
Merkantilismen har faaet Skyld for mangt og meget.
Det er gaaet haardt ud over Kompagnier, Manufakturer og
mærkværdigvis ogsaa Lavene, der dog ellers maa siges i hele
deres Struktur at være et Stykke Middelalder, der var
Merkantilismens diametrale Modsætning. Forklaringen paa det
sidste er, at Lavene ogsaa var Liberalismens Modstander,
og det er ud fra et doktrinært liberalistisk Synspunkt, at
Merkantilismen væsentlig er blevet behandlet. Denne
uhistoriske Fremstilling kan ikke opretholdes, og det har været
Formaalet med min Afhandling at fjerne det liberalistiske
Gevandt, Merkantilismen i Danmark hidtil har været svøbt
i. Jeg har villet vise, at den Rolle, man har tillagt den
merkantilistiske Politik, har været stærkt overdreven, at de
Bebrejdelser, der rettes mod den, i det store og hele har
været uberettiget, idet man hovedsagelig har haft Blik for
de mange Fejl, der blev begaaet, derimod ikke for, hvad der
bar fremad.
I Samfundets fundamentale Opbygning forandrede den
merkantilistiske Periode — hvorunder man historisk
maafor-staa den økonomiske Udvikling sammen med
merkantilistiske Regeringsforanstaltninger — kun lidet. Samfundet var
stadig baseret paa en social Fordeling, som øverst oppe havde
Krone og Adel, der gennem den bestaaende Retsordning havde
sikret sig Bonden som Udbytningsobjekt. Først mod Periodens
Slutning, da en mægtig Højkonjunktur indenfor Landbruget
giver Krone og Adel økonomisk Interesse i
Gaardsmands-standens »Frigørelse» — derimod ikke i Husmandens —
finder der gennem Udstykning, Landboreformer og
Stavns-baandsløsning en Forandring Sted. Ved Siden heraf betød
ved Periodens Begyndelse Bysamfundet ikke stort. Saa kom
Opdagelserne og Opfindelserne og frembragte en Revolution
i Markederne og Produktionsforholdene. Herved fik
Bysamfundene en større Betydning for Staten, idet det var gennem
dem, at Kampen om Del i Herlighederne maatte føres, da
Betingelsen for Statens Magt var Samfundets økonomiske
Magt. I denne Kamp om Markederne arbejder derfor
Privatkapital og Statskapital Haand i Haand, da Kapital var en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
