Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edvard Brandes, Christopher Hage. Et historisk Billede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
Edvard Brandes.
Parlirustning. Hage mente som saa mange betydende
Personligheder før ham, at han blot skulde møde, tale og sejre. Dog
Politiken var altid en haardsindet og nidkær Guddom, hvem
kun Mangeofret tilfredsstillede. Og Hage var alene og blev
mere alene, efterhaanden som Aarene gik. Han led pinligt,
ordi han udestængtes fra Folketinget: en Jæger, hvem baade
Vildt og Bøsse berøvedes, en Præst for hvem baade Menighed
og Kirke forsvandt. Hans Væsen havde altid været tilknappet.
Dengang han var en af Folketingets tre store Talere, fandtes
der god Forbindelse mellem Holstein og Hørup og ligeledes
mellem Hage og Hørup, men mellem Holstein og Hage gaves
der vel intetsomhelst Uvenskab, men heller intet der lignede
Venskab. »Skibe der krydser hinanden i Mørket» — det var
nok en Sætning, der havde Fuldgyldighed for en stor Del af
Hages Tilværelse. Han var ganske uskikket til at skabe sig et
Parti, og han beherskedes af den Slægtsfornemmelse, at
Landets ledende Stillinger burde naturmæssigt præsenteres ham paa
en Sølvbakke, eftersom han besad enhver aandelig Beføjelse selv
til den højeste — netop til den højeste: han var født og
udrustet til at herske.
Man vilde ganske tage fejl, hvis man vilde tro ham
uselskabelig, en falsk Alvorsmand, en Stivstikker. Der fandtes
intet Konventionelt ved hans Livssyn: han rettede sig ganske
sikkert kun efter sin gode Fornøjelse. Ingen Mening
skræmmede ham; ingen Spot forargede ham. Livet var klikket for
ham: han viste dog altid ved alle Lejligheder, behagelige og
kedsommelige, et ubevægeligt Ansigt. Han havde tillært sig at
lade intet aflæse i disse fæstnede Ansigtstræk. Og man kan til
Nød sige, at han gjorde god Mine til Tilværelsens slette Spil:
født til at haandtere Roret, var han sakket bagud: i ti Aar
vedvarede Udlændigheden.
Dog Verdenskrigen kaldte paa alle Kræfter. Den gjorde
ham først til Formand for den overordentlige Kommission —
et Hverv ingen kunde have bestridt som han — og dernæst til
Handelsminister i det andet Ministerium Zahle indtil dettes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
