Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Kong Svend 2.s Biografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Svend 2.s Biografi.
71)
skaber, og at der ogsaa i middelalderen var ulykkelige
ægteskaber nok, der trængte til opløsning. Den katolske kirke,
der officielt hævdede ægteskabets uopløselighed, brugte klogt
de ældgamle forestillinger om, at mellem for nærbeslægtede
burde ægteskab ikke finde sted, til at tillade opløsning af
alle ægteskaber mellem storættede folk, hvor den ene part
forlangte det, blot man kunde regne et for nært slægtskab
ud. Det er muligt, at dronning Gunhild allerede havde
opnaaet lovformelig skilsmisse fra kong Svend, da hun ved
Adalwardsendefærdens ankomst sad blot som godsejerinde
paa sine svenske godser, men det er sandsynligst, at hun da
først fik lejlighed til for erkebispen at indbringe sin
skilsmissesag, som hun ønskede afgjort til fordel for sig.
Man har ad forskellige veje forsøgt at fastslaa
tidspunktet for opløsningen af Svends ægteskab. Der er et pavebrev,
som opfordrer den danske konge til at lyde pavens bud om
skilsmisse; det siges udstedt af Clemens 2., der døde oktbr.
1047; men det er rigtignok falsk! 1 Schmeidler erkender, at der
ikke er bevaret noget pavebrev om denne sag 2. Men han
følger Dehio i et forsøg paa en tidsfæsteise, der ret slaaende
viser, hvor urigtigt det er i Adams tredje bog at ville finde en
fremadskridende kronologisk beretning. I slutningen afkap.
14 har Adam fortalt om Godwinsønnernes drab af hertug Bjørn,
der efter Anglosaxon chronicle kan tidfæstes til 1049 3. I
begyndelsen af kap. 16. fortæller Adam om, hvorledes guds
straf kom over svenskerne, fordi de havde afvist Adalwards
færd: kongens søn Anund og hans hær omkom paa hærtog
mod Amazonerne d. v. s. kvænerne, dernæst blev Sverige
hjemsøgt af tørke og hungersnød. Det er altsaa et minde
om Ægyptens ti plager vi her ser dukke op. Men Dehio
og Schmeidler tager dette alvorligt; de ser sig om i verden
og finder da, at den wurzburgske krønike om aaret 1056
meddeler, at der da var hungersnød i mange egne, naturlig-
1 Trykt Meibom Script. Rer. germ. II, 39.
2 Schmeidler 153, anm. 6.
3 Schmeidler 155; Anglosax. Chronicle ed. Thorpe II, 138—140; Florent.
Wigorn. ed. Thorpe I, 202.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
