Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Kong Svend 2.s Biografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Erik Årup.
kongen have haft fra de kendte slesvigske runesten, der
nævner Knubbe og Sigtrik; men ud derover har Svend
alt-saa haft en yderligere viden om den svenske kongeslægt i
Jylland, som han maaske kan have hentet i Sverige.
Endskønt han nu selv fortæller, at denne svenske
kongeslægt blev besejret af hans egen stamfader Hardeknud, der kom
fra Norge, betegner han dog disse svenske konger som sine
atavi, sine forfædre. Jeg antager ikke uden gode grunde og
ikke uden politisk hensigt. Det er klart, at Svends eget
hjemland var Skaane; det var her, hans moder samlede gods til
ham, hvoraf hun gav Roskildekirken sin gåve; det var ogsaa
her, Svend selv senere havde jordegods at raade over, da han
kunde skænke Bremerklerken Egino, som af erkebisp Adalbert
var udnævnt til biskop i Lund, men ikke blev anerkendt dær,
jordegods og bispesæde og begyndte at opføre en domkirke
til ham i Dalby. Det var ait, hvad den danske konge da
kunde gøre for ham; kongen havde ingen magt over
præsterne i Lund; først da den af dem valgte bisp Henrik var
død, kunde Egino tage sæde i Lund 1.
Kong Svend var privat set kun en skaansk godsejer,
men da han pludselig saa sig anerkendt som det hele
Danmarks konge, vilde han naturligvis ogsaa gøre sine
rettigheder gældende til det kongegods, der af den svenske
kongeslægt var opsamlet i Jylland. Thi her var der sikkert ialtfald
fra dens tid et godsomraade, der var kongens. Da vi midt
i 13. aarh. fåår fortegnelser over den danske konges
jordbesiddelser i den saakaldte kong Valdemars jordebog, sondres
der her mellem konunglev og patrimonium. Den
almindelige opfattelse har været, at konunglev var krongods,
patrimonium Valdemarslægtens privatgods 2. Men Erslev har
paa-vist, at kongens patrimonium næsten alene laa i Jylland og
Fyen 3, og konunglevlisten i kong Valdemars Jordebog viser
os, at konunglevet, omend der var meget af det i Jylland,
1 Adam IV, 8, Schmeidler 236—237. Necrologium Lundense ed. L.
Weibull 69.
2 Steenstrup: Studier over Kong Valdemars Jordebog 366—390.
3 Erslev: Valdemarernes Storhedstid 289—291.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
