Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Kong Svend 2.s Biografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Erik Årup.
kærlighed og stolthed, eller ogsaa har kong Svend 2. været saa
aldeles uden nogen følelsesbestemt tilknytning til sin egen
store slægt, at han for at opnaa den for ham vigtigste politiske
fordel, tilknytningen til Bremererkebispen, gladelig har
udleveret sin egen bedstefader til Adams uskaansomme omtale.
Thi den onde og sikkert urigtige beskyldning for
fadermord er det første og sidste, han ved at sige om sin
bedstefader; han gaar endog saavidt, at han i denne sin bedstefaders
forbrydelse søger en undskyldning for sine egne uheld i
vikingefærd: »dette er,» sagde han, »hvad vi hans
efterkommere maa bøde for og som han selv, fadermorder som han
var, sonede ved sin landflygtighed» *. Dette er kong Svend
2.s egne ord, og man kan da ikke tvivle om, at naar Adam
giver en skildring af kong Svend 1., som helt igennem gaar
ud paa at fremstille ham som en afgud aldeles forladt månd,
har han ogsaa her haft udtalelser af selve dattersønnen, kong
Svend 2. at bygge paa.
Lauritz Weibull har allerede i sine Kritiska
Undersökningar i Nordens Historia omkring år 1000 (1911) paavist2,
hvor aldeles urigtig hele denne Adams skildring af den
mægtige vikingekonge som en hjælpeløs flygtning,
omkring-irrende i verden, er, at den ikke er upaavirket af skildringen
af kong Manasse i 2 krøn. kap. 33, v. 12—13, men ogsaa at
det er kong Svend 2. selv, der har indstillet Adam til dette
syn paa kong Svend 1. Til overflod siger Adam selv, at
han blev højst forbavset over, at kong Svend 2. tålte
saa-ledes om sin bedstefader3.
Vistnok havde kong Svend 2., der i det hele efter sit
liv var mere svensk end dansk paavirket, ogsaa her som naar
det gjaldt den svenske kongeslægt i Jylland en svensk
historisk tradition at støtte sig til. Han siger selv: den mæg-
1 Adam II, 28, Schmeidler 87—88: De cuius fine, cum istum
prone-potem suum, qui nunc i Dania regnat, Suen interrogare maluerim, velud
alter Tideus crimen avi reticuit, me vero parricidium exaggerante »hoc est»,
inquit, »quod nos posteri luimus et quod ipse parricida suo piavit exilio».
2 Lauritz Weibull: Kritiska Undersökningar 90—101.
3 Adam II, 34 Schmeidler 95: haec parricidae avi pericula Suein rex
nobis attonitis exposuit, deinde ad Hericum victorem reflexit narrationem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
