Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lis Jacobsen, Kong Haralds og Kong Gorms Jelling-Monumenter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kong Haralds og Kong Gorms Jelling-Monumenter. 235
A-Siden: Haraldr kunungR bad görwa kumbl påusi ceft Gorm
fadur sinn åuk æft pörwé mödur sina, — så Haraldr
es séR wann Danmark
B-Siden: alla, åuk Norweg,
C-Siden: åuk Dani gcerdi kristna.
Kongen berømmer sig altsaa af tre Bedrifter; af disse
skal den sidste først drøftes som den, hvis Indhold lettest
lader sig identificere med andetsteds fra kendte Beretninger.
Den Handling, Kongen sigter til med Ordene: Dani
gærdi kristna, »gjorde Danerne kristne», er naturligvis den
officielle Afskaffelse af de hedenske Kultsteder og Fæstnelsen
af den kristne Kirke — ikke alene og ikke særlig Kongens
egen og hans nærmestes Daab; men da just denne
Daabs-handling var et centralt Punkt i Indførelsen af den nye Tro,
kan Stenen tidsfæstes efter denne Begivenhed, d. v. s. at den
tidligst er udført i 953.
Jeg skal ikke komme nærmere ind paa den historiske
Betydning af Troesskiftet, dets økonomiske og politiske
Forudsætning og Følger, men vil blot nævne, at efter at vi nu
ved Erik Moltkes Læsning af den fynske Glavndrup-Sten *
har faaet et samtidigt Vidnesbyrd fra Danmark om
Foreningen af Gode- og Høvdingestillingen, tør man gaa ud fra,
at Besiddelsen af den gejstlige Myndighed med dertil hørende
Herlighed og Magt ofte har ligget hos Landets verdslige
Stormænd; og det er da indlysende, at Kongens Afskaffelse af
disse Helligdomme og Myndighedens Overførelse til en Kirke,
der stod under Kongens og ikke under Høvdingernes
Varetægt, har haft en Brod ikke blot, og maaske ikke mest, mod
de asadyrkende Bønder, der søgte Helligdommene, men
i nok saa høj Grad mod de Stormænd, der ejede dem, — en
Betragtning, som allerede Prof. Erik Årup har gjort stærkt
gældende i sin Danmarks Historie2. Man forstaar da sær-
1 Se Lis Jacobsen, Nye Runeforskninger, 1931. pp. 9 ff., jfr. om Godens
Stilling: L. J., Eggjum-Stenen, 1931, p. 111.
2 Årup, Danmarks Historie I, 1926, p. 124.
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
