Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lis Jacobsen, Kong Haralds og Kong Gorms Jelling-Monumenter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
236
Lis Jacobsen.
deles vel, at Kongen — saaledes som Svend Estridsson
fortalte Adam — havde faaet Fjender blandt dem, han havde
tvunget til Kristendommen (quos ad christianitatem coegit
in-vitos, Adam II. 27). At Indførelsen lykkedes uden alvorligere
Modstand maa sikkert tilskrives Kong Haralds Autoritet \
Ogsaa udadtil har Kristendommens officielle Indførelse
øget Kongens Magt og Landets Anseelse; der var derfor god
Grund for Kong Harald til, da Tidens Fylde kom, at lade
denne Bedrift indriste i Monumentet over sin Kongegerning 2.
Den anden af de Bedrifter, Kongen lader forkynde, er
Erobringen af Norge. Herom har vi — ved Siden af
Sejrherrens utvetydige Udsagn: »den Harald, som vandt sig
Norge» — en samtidig Bekræftelse fra norsk Side, hvis Be-
1 Et Vidnesbyrd om Kongens almindelige Anseelse afgiver fig. Sted
hos Adam (II. 28): »Ganske sikkert er det, at han (Kong Harald) har givet
saa vel vort Folk (o: Sachserne Syd for Elben) som Nordalbingerne og
Frisernes Folk Love og Betsregler, som de endnu af Hensyn til Mandens
Myndighed og Anseelse (auctoritate) stræber at holde ved».
2 Kongens Daab og de hedenske Kultsteders Nedlæggelse betød dog
ikke, at den kristne Kirke i Danmark blev uafhængig af den tyske.
Ærkebiskoppen i Hamburg-Bremen var nu som før de danske Biskoppers nærmeste
Overherre, som det t. Ex. ses af det kendte Brev af 26. Juni 965 (Mon. Germ.
Dipl. reg. I. 411), i hvilket det hedder, at danske Bispesæder i Slesvig, Ribe
og Aarhus paa Ærkebiskop Adaldags Henstilling fritages for at betale den
tyske Kejser Skat af Kirkegodset. løvrigt kan — som bl. a. Wadstein har
fremhævet (Namnet Danmark, II. 1919) — Brevet, der er affattet i en
almindelig brugt Formular, ikke have haft real Gyldighed; saaledes kan Sætningen
om, at de nævnte Ejendomme skal undergives Biskopperne »uden noget
Indgreb af Greven eller nogen af vore Skatteopkrævere» (absque ulla comitis
vel alicuius fisci nostri exactoris infestatione), ikke gælde danske Forhold»
hvad der, som W. skriver, vilde være »alldeles orimligt, då landet vid
ifrågavarande tid veterligen hade egen konung, som naturligtvis genom sina
uppbördsmän uppbar skatten från de särskilda egendomarna» (o. c. p. 31). En
uomtvistelig Bekræftelse paa Brevets ganske klichémæssige Karakter afgiver
et af Otto III 988 udstedt Brev, der ordret stadfæster Formlen fra 965 om,
at Kejserens Greve og Skatteopkrævere ikke har Ret til Indgreb i de danske
Bispesæders Ejendomme (denne Gång endda udstrakt til Fyn), skønt det jo
er givet, at ikke nogen Del af Landet paa den Tid stod i
Afhængighedsforhold til den tyske Kejser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
