Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Plesner: Lübeck og Danmark ved Aar 1200
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lubeck og Danmark ved Aar 1200. 133
bykirker paa Lolland. Lolland-Falster præges efterhaanden helt
af denne saakaldte Ratzeburg-Stil, og hele Bogens Thesis staar
eller falder med Paastanden om Ratzeburgs Betydning, for det
første som stildannende Centrum overhovedet, for det andet som
det Centrum, hvorfra Danmark og navnlig Lolland-Falster i første
Omgang præges af nordtysk Stil. Som »levende Kræfter» bag
sin Stil og bag dens Udbredelse indfører Dr. Steenberg tre
Hovedpersoner: først en Ratzeburgmester, dernæst Valdemar II,
Nordel-bingiens Betvinger, der sender denne Mester til Slesvig og endelig
en Broder til Peder og Andreas Suneson, Hr. Jacob af Møen,
der skäl have været ikke blot Møens (?) men endogsaa Lollands (!)
store Bygherre 1.
Denne Personificering af de historiske Kræfter er
gennemført med en romantisk Naivitet, der gør Gendrivelse
overflødig, se blot hvordan der uden mindste Grundlag i Kilderne
konstrueres en æstetisk Biografi, som tillægger Hr. Jacob af Møen
en Smags-Udvikling, der, for at blive til en Forklaring, maa blive
karakteriseret af en personlig Omvendelse fra den ene Ekstrem
(dansk Stil) til den anden (tysk Stil)2. Vi kan her heller ikke
gaa ind paa den gode, gamle Idé, som genkendes fra saa mange
Kunsthistorier, at Konger og Herremænd normalt skulde have
været Bygherrer til vore middelalderlige Landsbykirker. Der
skäl blot mindes om, at netop for Lolland-Falsters Vedkommende
har vi et mærkværdigt godt Materiale til en Undersøgelse af den
største Godsejers, selve Kongens Stilling til Kirkebyggeriet. Det
store Flertal af Landsbykirkerne paa disse to Øer er opført i den
Periode, for hvilken vi fra Valdemars Jordebog kender Kongens
Besiddelser saa godt3. Her ligger der en virkelig Opgave for
kunsthistorisk Forskning, men den er Dr. Steenberg omhyggeligt
gaaet udenom. Han ikke saa meget som nævner, hverken
Jordebogen eller det store lolland-falsterske Krongods — i en
Undersøgelse der gælder Øernes Kirker fra Valdemar Iis Tid 4! Man
behøver blot at orientere sig groft i dette Materiale for at se at
Kongegodsets mange Kirker ikke paa nogen Maade hører sammen i Stil,
1 Steenberg, Kap. VI »Ratzeburgmesteren» pp. 72—87; Kap. Vil: 1,
»Kong Valdemar» p. 88 f.; Kap. VIII: 8 »Hr Jacob af Møen p. 131 f.
2 St. p. 133.
3 Svend Aakjærs Udgave for Samfundet til Udgivelse af gammel nordisk
Litteratur, særligt 3:dje Hæfte, Kbhvn 1930.
4 M. H. t. Hr. Jacob af Møen støtter Dr. Steenberg sig til et lille Skrift
af Højskoleforstanderen og Venstreføreren Frede Bojsen (St. p. 191, Note 43).
Denne saa i Hr. Jacob Forfatteren til selve Jordebogen. Dr. St. tager ikke
Stilling til denne Teori, der dog er af samme Art som hans egen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
