Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Plesner: Lübeck og Danmark ved Aar 1200
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Johan Plesner.
Dr. Steenbergs Forsøg paa en Dokumentation bestaar. Hans
egentlige Fejltagelse er dog den, overhovedet at tro paa, at Ratzeburg
har betydet noget videre i Arkitekturhistorien. Det maa her
bemærkes, at Dr. Steenberg intet Forsøg har gjort paa at undersøge
Ratzeburg Domkirkes mulige Betydning, blot for selve det
nordtyske Kirkebyggeri. Ved Hjælp af de store tyske Inventarværker 1
er det dog muligt at orientere sig i Spørgsmaalet. Jeg har gjort
Forsøget og kan kort og godt forsikre om, at endog i
Nordtysklands Arkitekturhistorie spiller denne ensomme Bispestad paa sin
Halvø i Skovsøen kun en ubetydelig Rolle. Den danske
Kunsthistorie paa sin Side kan helt undvære et Ratzeburg Kapitel —
men ikke et Kapitel om Lubecks afgørende Indflydelse.
II. Det romanske Lubeck.2
Det kan vare længe, før det store og vægtige Kapitel om det
romanske Lubeck og den danske Arkitektur bliver
gennemarbejdet. Den eksisterende Litteratur yder kun den sparsomste Hjælp.
Selve Problemet er ikke blevet opdaget. Her kan det derfor kun
forsøgsvis antydes, hvordan visse Hovedlinier maaske vil kunne
drages. Mit Udgangspunkt er Dr. Steenbergs Bog, hvor man kan
sige, at Forfatteren i sin Søgen efter dekorative Detaljer har
snublet over de store Spørgsmaal, uden dog derfor at begynde at
forstaa deres Rækkevidde 3.
Til Indledning blot et Par Ord om de politiske og
økonomiske Forhold mellem Lubeck og Danmark. Efter Henrik Løwes
Fald i 1180 og under de derpaa følgende langvarige indre Kampe
i det tyske Rige sker der en bråt Ændring i det lybske
Borgerskabs Holdning overfor Danmark. Fra at være skarpt antidansk
svinger man over til at søge Beskyttelse hos de danske Konger.
Helmold, der skrev, medens Byen endnu nød godt af
Sachser-hertugens stærke Haand, karakteriserer Danernes Konger paa
Valdemar I’s, den stores Tid, som »dorske og ligegyldige, altid
svirende ved uafbrudte Drikkelag og derfor næsten stedse
ufølsomme for de Slag, som rammer deres Folk»4. Hans Fortsætter,
1 De samme, der henvises til i næste Afsnit.
2 Jeg beklager, at jeg ikke har kunnet fremskaffe et Billedmateriale til
Gennemillustrering, særligt af dette Afsnit. De Billeder jeg kender er, grafisk
set for en stor Del af ringe Kvalitet. Jeg henviser nedenfor til de tyske
Inventarværkers og andre Billeder.
8 Smlgn. St. Kap. IV:3 »Lubeck-Ratzeburg», og Kap. IX:2 p. 138 f.
Svendborg.
4 Helmold 11:13, citeret efter Kierkegaards Overs. p. 279.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
