Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Plesner: Lübeck og Danmark ved Aar 1200
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lubeck og Danmark ved Aar 1200.
147
Forhold og Enkeltheder. Processen er ikke uden Lighed med den
moderne Industris Seriebygning. Saadan opstod, ud af opsamlede
fælles Erfaringer om ligeartede Opgaver Sydfrankrigs romanske
Stil, Nordfrankrigs gotiske. Saaledes opstod, i det 13de Aarhundred
Slutning den florentinske Paladsstil. I Stenhus efter Stenhus i
By og paa Land gentog man de samme Motiver, indtil Typen var
skabt og gennemarbejdet i alle Forhold, den Type, der uden Brud
i Udviklingen blev til Renaissancepaladset.
Den store, nordtyske Kirkestil naaede ikke at blive
gennemført til en saadan klassisk Afklaring af sine Former og Forhold.
Den havde kun et lille Aarhundrede at leve i. Allerede ved 1260
blev denne Begyndelse til en selvstændig Udvikling brudt. Den
færdige Gotik importeredes til Mariekirken i Lubeck.
Den store romanske Lubecker-Arkitekturs Historie er ikke
skrevet. Kunsthistorien er saa vidt jeg ved ikke opmærksom paa
dens Interesse. De grundlæggende Data maa endnu ledes frem af
Inventarieværkernes ofte fortrinlige, men uensartede
Materialsamlinger. Jeg kan derfor her kun bringe et risikabelt første Forsøg
paa at tegne Hovedlinierne i Gruppens historiske Sammenhæng.
Det er fire fuldt bevarede romanske Basilikaer i Svendborg,
Eutin, Mølln og Altenkrempe, som vi skäl sammenligne med de
bevarede, centrale Dele af Lubecks Domkirke. Mere indgaaende
Undersøgelser kommer til at afgøre, om ikke flere andre
betydelige Værker hører med i Gruppen. Jeg tænker især paa Bykirken
i Marlow * og paa Aarhus Domkirke i en Byggeperiode, til hvilken
vort Kendskab dog er af hypotetisk Art2.
Alle de nævnte Kirker er treskibede Basilikaer bygget efter
det saakaldte bundne, tyske System, der var den samtidige
Konkurrent til den nordfranske Gotiks Løsning af den praktiske
Opgave som stilledes alle Tidens Arkitekter: den stabile Overhvælving
af de størst mulige Rum. Fra det første Spadestik i Grunden sigter
man mod Hvælvingerne, som i den saakaldt gotiske Løsning bliver
rektangulære, tværs over Rummet. Tyskerne valgte helt andre
Veje, de kupler, næsten byzantinsk, Midtskibets Hvælvinger over
1 Kunst- und Geschichtsdenkmäler, Mecklenburg Schwerin I 1898, ved
Fr. Schlie, se Planen p. 401.
2 Aarhus Domkirkes Bygningshistorie burde egentlig betragtes som et
terra incognita, indtil Arkitekt Mogens Clemmensens længe ventede Monografi
foreligger. Jeg vover den ovenfor fremsatte Paastand paa Grundlag af dygtige
Studier ved stud. mag. Hans Lassen og stud. mag. Preben Skov. — Et
ejendommeligt Arkitekturværk af anden Art, Hallekirken i Gadebusch lader sig
ligesom de ovennævnte bestemme som lybsk romansk Arkitektur, vistnok eet af
dennes Hovedværker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
