Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Schreiner: Kongemakt og lendmenn i Norge i det 12. århundre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongemakt og lendmenn i Norge i det 12. århundre.
163
Ebbe Hertzberg trodde ikke at Magnus Erlingssons
kongedömme representerte noen utpreget aristokratisk
tendens. Likevel blev lendmennenes makt knekket under
borgerkrigene. Det skyldtes ingen bevisst politikk fra Sverres
side, men »var kun en ligefrem fölge af de blodige
begiven-heder». Derfor förmådde de gamle slekter »ikke længer at
stille det fornödne antal mænd til de ledige poster, og folk
af lavere byrd trængte efterhaanden ind i de höibaarnes sted.
Men dermed rokkedes ogsaa lendermandsaristokratiet i sin
grundvold». I motsetning til de gamle ætter kom de nye
menn under Sverre »til udelukkende at skylde sit personlige
tjenesteforhold til kongen sin stilling og myndighed.» Kong
Sverre og hans efterfölgere »tilegnede sig lidt efter lidt et i
virkeligheden aldeles uindskrænket herredömme og indrettede
i overensstemmelse hermed en burokratisk styrelse, hvis
embedsmænd, de administrative sysselmænd og de dömmende
lagmænd, vare ganske anderledes afhængige af kongen, end
lendermændene nogensinde havde været.» 1
I hovedsaken sluttet altså Hertzberg sig til Munch og
Sars, selv om han gjorde visse innskrenkninger i deres
tankegang. Et mere selvstendig standpunkt inntok derimot
Yngvar Nielsen. Han kunde ikke godta den opfatning at
lendmennenes krets blev sprengt gjennem borgerkrigene.
Langt större vekt måtte legges på »den ekonomiske
forstyrrelse». På Sverres tid »var det forbi med det patriarkalske
grundlag, hvorpaa det gamle norske ættearistokratis magt
en gång havde hvilet». Det som under ham blev ophevet
var likevel »nærmest alene aristokratiets lokale karakter og
dets dermed fölgende lokale indflydelse». »Om der tidligere
mellem det og kongedömmet havde bestaaet en stærk indre
modsætning, saa viser netop aristokratiets egen optræden,
at denne ialfald ikke var saa uforsonlig, som man har
villet gjöre den til». Det var for så vidt karakteristisk at »de
store ætters medlemmer overtoge de nye
sysselmands-embeder». Her kommer det tydelig frem hvor uenig Yngvar
Det norske aristokratis historie s. 146—150.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
